Henter kommentarer

| Opdateret

'Jeg forventer, at selskaberne vil overraske, og jeg tror, de vil overraske mere, end de plejer'


Vi er på ind i en amerikansk regnskabssæson, og det vil betyde, at investorerne vil få et indblik i, hvordan det går med selskaberne i USA.

Hos Nordea fremhæver chefstrateg Andreas Østerheden, at amerikanske selskaber plejer at overgå forventningerne til indtjeningen pr. aktie (EPS), hvilket kan blive en drivkraft fremadrettet. Det skriver Børsen.

»Regnskabssæsonen er vigtig i den forstand, at jeg tror, mange stadig undervurderer opsvingets styrke og dermed også indtjeningsmulighederne blandt selskaberne. Jeg forventer, at selskaberne vil overraske, og jeg tror, de vil overraske mere, end de plejer,« siger Andreas Østerheden til Børsen.

Over for Euroinvestor uddyber han, at det kan virke paradoksalt, når selskaber taber penge relativt til sidste år, men det kommer ikke til at drive aktiekurserne, men i stedet det, at selskaberne overstiger forventingerne i markedet.

»Markedet vil fokusere på, hvor meget selskaberne slår forventningene og her plejer analytikerne at være for negative. Det, man som investor skal spørge sig selv om, er, hvor meget selskaber kommer til at slå forventingerne. Vi tror, at selskaberne kan komme til at slå forventningerne mere, end de plejer at gøre,« forklarer Andreas Østerheden til Euroinvestor.

»Det er derfor, at vi tror, at indtjeningen vil komme til at fungere som en driver fremadrettet,« udtaler han til Euroinvestor.

Han tror, at vi vil se nogle af de sektorer, som havde et rigtig dårligt andet kvartal - heriblandt de cykliske sektorer - få noget bedre tal. Hos Nordea vurderer man ikke desto mindre, at det stadig er vigtigt, at visse sektorer klarer sig godt igennem regnskabssæsonen.

»Det er afgørende, at sektorer der vejer tungt i de globale markeder leverer gode tal. Det gælder for eksempel IT-selsakber. Jeg tror også, at de leverer varen, og det er også derfor, at vi hos Nordea har en overvægt af IT-selskaber i vores investeringsstrategi. «

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Læs også: Aktiedirektør: Derfor er jeg 'monster bullish' på danske aktier