
Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders opsparingskonti uden først at have indhentet kundernes aktive accept.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Stævningen vedrører også de negative renter for Jyske Banks basale betalingskonti og basale indlånskonti.
Læs også: Økonomisk ekspert dumper nye vurderinger: Sådan burde man i stedet beskatte boliger
Disse konti er nemlig den slags, som alle forbrugere har ret til, og for hvilke der gælder særlige ufravigelige regler, skriver Forbrugerombudsmanden.
Tilsynet vurderer, at netop disse regler indebærer, at der ikke kunne opkræves negative renter på sådanne konti.
Men på trods af det har Jyske Bank opkrævet negative renter på en eller flere typer af konti i perioden fra december 2019 til og med september 2022.
Forbrugerombudsmanden henviser blandt andet til Jyske Banks generelle forretningsbetingelser for alle aftaler mellem en kunde og Jyske Bank, hvor der blandt andet står, at »Rente- og provisionssatser er variable, hvis ikke du og banken udtrykkeligt har aftalt andet.«
Læs også: Vigtig vurdering for alle danske boligejere er blevet afsløret - forstå hvad der sker herfra
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger til sagen:
»Når kunder indgår en aftale med deres bank, så kan banken ikke ændre væsentlige forhold i aftalen, uden kundernes accept. Spørgsmålet er, om bankerne havde tilstrækkelig hjemmel i sine aftaler med privatkunder til at indføre negative renter på opsparingskonti, uden at kunderne aktivt havde accepteret det først.«
Til Finans kalder bankekspert Lars Krull retssagen for vigtig, og han vurderer, at det er »en tilfældighed«, at det er Jyske Bank, som Forbrugerombudsmanden trækker i retten.
Læs også: Boligøkonom om nye vurderinger: 'Det kan simpelthen ikke passe'
»Det hænger nok sammen med, at Jyske Bank var den første danske bank, som indførte negative renter. Når man stikker næsen frem, risikerer man også at få nogle slag,« siger Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, til Finans.
I pressemeddelelsen fremgår det, at stævningen især omfatter konti i Jyske Bank, hvor forbrugerne kunne have svært ved at flytte deres penge, da banken opkrævede negative renter.
Du kan herunder se hvilke opsparinger, der undersøges af Forbrugerombudsmanden:
- Børneopsparingskonti
- Børnebørnsopsparingskonti
- Gaveopsparingskonti
- Personskadeerstatningskonti (kreditorbeskyttede konti)
- Ratepensionskonti
- Selvpensionskonti
- Kapitalpensionskonti
- Basale betalingskonti ('Grundkonto, betalinger')
- Basale indlånskonti ('Grundkonto, indlån')
Læs også: Mere eller mindre i boligskat? Sådan bliver størstedelen af danskerne ramt
Læs også: Vurderingsstyrelsen: Skæve ejendomsvurderinger kan blive ændret



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















