Ting tre vækker opsigt fra Sea Limited.
Det vurderer Mads Christiansen efter at have trawlet sig igennem referatet fra Sea Limiteds telekonferance, efter selskabet tirsdag kom med friske regnskabstal for tredje kvartal.
»Jeg har fra tidligere gange lært, at når Sea Limited bruger tid på noget under dets telekonference, så er det fordi, at der ved at ske noget.,« forklarer Mads Christiansen. Telekonferencen er en art spørgetime, hvor analytikere og investorer kan stille spørgsmål til selskabets ledelsens handlinger, retning og estimater.
Læs også: Danske Bank: Disse aktier vil vinde på corona-vaccine
»Det handler om Brasilien, dagligvarer og brands,« tilføjer Mads Christiansen om selskabet, der har spredt sig fra dets base i Singapore til de sydøstlige lande i Asien samt Brasilien.
Som fokuseret privatinvestor inden for tech, new retail og gaming har han længe fulgt og været investeret i den sydøstasiatiske tech-kæmpe. Derfor mener han også at have spottet noget, som i nogles øre kunne lyde som en banalitet, en ud af mange passager i den lange kommentar om udviklingen i selskabets tre forretningsben. De tre divisioner i Sea Limited består af 1) E-handelsplatformen Shopee, 2) gaming-forretningen Garena og 3) SeaMoney, som udgør Sea Limiteds aktiviteter inden for digitale finansielle tjenester.
Regnskabet var for ham at se som ventet. Alt i alt rigtig godt. Sea Limited har nydt godt af corona-nedlukningerne, fordi selskabet med dens fokus på onlinehandel og gaming vandt på den øgede aktivitet online. Det har han sat ord på her.
Men tilbage til de tre ting, der fangede hans interesse:
1) Brasilianske sælgere på Shopee
Det ene er, at Sea Limited er begyndt at få brasilianske, lokale sælgere på Shopee-app'en i Brasilien, fortæller Mads Christiansen.
»Indtil nu har man kun haft kinesiske varer, der blev sendt fra Kina, altså cross-border. Det lyder måske som noget, man godt vidste, at der kom og noget, hvor man ville tænke 'Nåh ja, selvføgelig gjorde der det', men nu, hvor de nævner det, så er det fordi, at der er ved at ske noget. Det er i hvert fald min erfaring,« lyder det fra Mads Christiansen.
Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over
Det kunne for ham at se tyde på, at Sea Limited bliver mere agressiv i Latinamerika, for eksempel ved at man åbner op i Argentina eller Mexico. På den måde ville det være et trin op i forhold til en mere lokalforankret cross-border-konsolidering på kontinentet, forklarer Mads Christiansen.
Mercardo Libre er den lokale mastodont inden for ehandel i Latinamerika, men Mads Christiansen er ikke begyndt for konkurrencen derfra. Sea Limited går ifølge ham efter en yngre målgruppe, shoppertainment-segmentet, der i højere grad drages af sammenspillet imellem online shopping og underhold samlet i én app. Desuden ligger ehandels-penetrationen på omkring 4 pct. i Latinamerika, forklarer Mads Christiansen og tilføjer:
»Vi er for eksempelvis oppe på 30 pct. i Kina, så der er masser af plads i Latinamerika «
2) FMCG
En anden ting, som sprang i øjnene, da Mads Christiansen studerede Sea Limiteds earnings call - som telekonferencen kaldes på engelsk - var 'Fast moving consumer goods' (FMCG). Det dækker over onlinebestilling af dagligvarer.
»Her så Sea Limited en solid udvikling, og det er faktisk ikke noget, som de rigtig har meldt ud før. Der har været lidt forskellige fremme om det, f.eks. at de var gået sammen med en supermarkedskæde i Malaysia, eller at man havde øget dagligvaresalget under coronakrisen. Men der havde aldrig rigtig været en udmelding om en egentlig strategi, men det har ændret sig. Nu taler man om det,« udtaler Mads Christiansen, der fortsætter:
»Der bliver talt om, at man ser en stor efterspørgsel inden for online groceries, og at Sea Limited vil være aktiv på området. «
3) Brands
Det tredje emne, som Mads Christiansen hæftede sig ved, var Sea Limiteds pointer om brands.
»De fortalte, at de havde fået mange brands på Shopee,« fortæller Mads Christiansen om Sea Limiteds ehandels-forretning. Han har tidligere omtalt den del af SeaLimited som 'guldægget'.
Læs også: Ny dansk kapitalforvalter: Derfor er Tencent-aktien super attraktiv
»Vi har set en hel del brands tage deres produkter hjem til egne salgskanaler. Imidlertid ser det ud til at Shopee har succes med at tiltrække brands. Det skyldes nok, at de har en meget stor del af forbrugernes efterspørgsel, men nok også at de kan tilbyde brandsene at betjene deres kunder på den rigtige måde « udtaler Mads Christiansen.
Mads Christiansen mener, at mange traditionelle analytikere begår en fejl, når de afskriver selskaber som SeaLimited, fordi Sea Ltd. - i analytikernes øjne - brænder penge af på at bygge en populær, fængende platform.
»Sea Limited samler forbrugerne, og de har forbrugernes opmærksomhed digitalt. Når selskaber har brugere, så har de potentielle kunder for de forskellige brands, og derfor vil brands søge over på de store platforme,« forklarer Mads Christiansen.
»Det var alt i alt tre små nyheder, men når man tænker over, så tror jeg, at det her med Brasilien er meget større, end man lige tænker,« forklarer Mads Christiansen.
Læs også: Lars Tvede om at være investeret: 'Hvorfor havde ingen fortalt mig det?'
Læs også: Warren Buffet med store ændringer - her er de nye aktier


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner