Henter kommentarer

Kursmassakre efter Fed-bombe: Disse danske aktier er faldet mest


En lang række danske aktier er blevet sendt ud i en opsigtsvækkende nedtur i denne uge.

Det sker ifølge Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen, som en reaktion på offentliggørelsen af referatet fra den amerikanske centralbanks seneste rentemøde.

Læs også: Aktierne falder som sten: 'Investorerne sælger først – vil regne resten ud bagefter'

Heraf fremgik det, at centralbankens beslutningstagere forventer, at renteforhøjelserne i USA kan ske tidligere, end man tidligere har forventet. Det kan du læse mere om her.

»Når de danske aktier reagerer kraftigere end mange udenlandske aktiemarkeder på den pengepolitiske opstramning hænger det først og fremmest sammen med, at de danske aktier er rigtig dyre. Faktisk handler kun en god håndfuld af de største aktier billigere end den gennemsnitlige prisfastsættelse i Europa,« lyder det fra Jacob Pedersen. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Aktiechef: Dansk folkeaktie kan købes til favørpris efter mareridt-start

Udmeldingen fra Federal Reserve onsdag aften fik danske aktier til at falde som sten torsdag. C25-indekset faldt 3,1 pct. til 1887,622. Der er ifølge MarketWire tale om det syvende største fald, siden indekset blev skabt i 2016.

Nedenfor ses en liste over de 10 aktier, der har klaret sig dårligst i det danske C25-indeks siden årets begyndelse:

10) GN Store Nord: -4,89 pct.

9) Rockwool: -5,56 pct.

8) Coloplast: -7,82 pct.

7) Vestas: -8,18 pct.

6) Bavarian Nordic: -9,60 pct.

5) Genmab: -9,66 pct.

4) Ambu: -9,77 pct.

3) Netcompany: -10,15 pct.

2) Novo Nordisk: -10,35 pct.

1) Ørsted: -12,40 pct.

I 2022 er det toneangivende danske aktieindeks faldet 4,9 pct.mens europæiske aktier - målt på Stoxx600 - er faldet 0,6 pct i år.

Læs også: Dansk darling var på alles læber og i alles portefølje – nu er himmelstormer kommet ned på aktiejorden

Læs også: Sidst endte det i et bjørnemarked – aktiechef har klar opfordring