Hvilke aktier kan man se nærmere på, hvis man har penge til at investere for?
Det var et af spørgsmålene i mandagens udgave af aktiepodcasten Millionærklubben på Euroinvestor. Vedkommende havde ca. 400.000 kr. til at investere for efter et sommerhussalg.
Tidshorisonten var 1-10 år, og vedkommende havde i forvejen aktier i blandt andet Vestas, Bavarian Nordic og Rockwool. Det havde ifølge lytteren selv været med skiftende held.
Aktieanalytiker Lau Svenssen fra Aktieinfo gav i Millionærklubben udtryk for, at lytteren burde købe aktier, der var værd at holde på mellemlangt sigt, det vil sige omkring fem år. Lau Svenssen er som value-investor kendt for at gå i mod strømmen og for at gå ind i aktier, som andre investorer har mistet troen på, eller i aktier som i nogles øjne er en postgang for tidlig.
»Du skal købe olie, du skal købe tele og aktier, som i øvrigt duer,« udtaler Lau Svenssen som svar på spørgsmålet. Han fremhævede nedenstående aktier, som han selv er investeret, eller som han overvejer:
- BP
- Torm
- Demant
- Orange
- Nokia
- Equinor
Teknisk analytiker og Millionærklubben-porteføljeforvalter Lars Persons har nogle andre bud, hvis han skulle ud at købe aktier. Han ville blandt andet få nogle grønne aktier ind i porteføljen samt aktier, der er eksponeret mod betalingsløsninger. Nedenfor ses nogle af de bud, som han selv har fundet interessante:
- PayPal
- Boozt
En af dem, der tidligere har sat ord på, hvad man skal tage højde for, når man sammensætter sin portefølje er aktiechef Otto Friedrichsen fra kapitalforvalteren Formuepleje. Det kan du læse mere om her.
Du kan se Millionærklubbens porteføljeforvalteres porteføljer her. I Millionærklubben dyster en række investorer om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt på et år. Der er derfor stor udskiftning i porteføljerne, og nogle af aktierne er porteføljeforvalterne derfor gået ind i med en kortere tidshorisont og som et sats.
Læs også: Se listen: 24 aktier, der er braget op i kæmpe value-rotation