Henter kommentarer

Nordea: De næste par uger bliver vigtige for din portefølje


De kommende uger bliver vigtig for udviklingen på aktiemarkedet.

Det vurderer Nordeas senior investeringsstrateg Simon Kristiansen over for Finans. Hvis de toneangivende selskaber overrasker – eller skuffer – i den amerikanske regnskabssæson, som bankerne allerede har taget hul på, kan det få betydning for, hvordan aktiefesten udvikler sig. Det skal især ses i lyset af, at en lang række aktier er faldet tilbage, siden aktieåret blev skudt i gang.

»Efter to uger med fald er det forhåbentligt med til at vende strømmen og minde investorerne om, det er fornuftigt at eje aktier sammenlignet med obligationer, fordi virksomhederne formår at levere flot vækst,« siger Simon Kristiansen til Finans.

Læs også: Chefstrateg: Hvis din portefølje ser sådan ud, løber du for stor en risiko

I Millionærklubben-podcasten vurderer Saxo Banks chefstrateg Peter Garnry dog, at investorer ikke skal forvente en »spektakulær« regnskabssæson, men det nærmere en, der bare er »godkendt.«

Peter Garnry forventer, at regnskabssæsonen vil understrege, at visse brancher er ramt af flaskehalse, og at nogle selskaber oplever et stort pres på marginerne, fordi inflationen påvirker virksomhederne forskellige.

Læs også: Svensk storbank: C25-aktie er dyr

Chefstrategen forventer ikke mindst, at der vil være nogle »ordentlige svipsere« iblandt selskaberne på grund af leveranceproblemer på halvledere. Elektronikproducenten Philips var i den forgangne uge et eksempel på et selskab, der »skuffede fælt« i forhold til, hvad analytikerne havde forventet af regnskabet, bemærker han.

Investorer skal ifølge ham sørge for at have en fornuftig balance i porteføljen, så man ikke er sårbar over for rentestigninger. Det kan du læse mere om her.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: C25-aktie er raslet ned – strateger tror ikke, at faldet er overstået

Læs også: Milliardforvalter om opsigtsvækkende udvikling: Investorerne behandler dansk aktie helt forkert lige nu