Henter kommentarer

Nordea: Disse aktier bør du satse på


It-aktier og medicinalaktier.

Det er noget af det, som du især bør satse på i porteføljen. Det vurderer Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden over for Euroinvestor.

Banken har en 'overvægt'-anbefaling på begge dele, der er at betragte som vækstaktier. Det er et udtryk for, at banken tror særlig meget på de dele af aktiemarkedet.

»Begge bør klare sig godt i et mere usikkert vækstmiljø, hvor stigende priser vil presse eller omfordeler overskud blandt virksomhederne. Her går vi bevist efter kvalitet og large-cap,« forklarer han.

Læs også: Nordnet: Du har et vindue til at købe de næste 3-4 måneder

Det er på trods af, at vi har udsigt til en lang række rentestigninger, der skal bremse de kraftige prisstigninger, som du og jeg har oplevet på helt almindelige forbrugsvarer. Rentestigninger rammer vækstaktierne hårdere end de såkaldte værdiaktier, da en rentestigning især sænker nutidsværdien af vækstselskabernes fremtidige indtjening.

Det er da også årsagen til, at Nordea mener, at du bør have aktier inden for alle sektorer i markedet. Det gælder blandt andet råvareaktier i porteføljen, hvis inflationen stiger mere end banken forventer, oplyser chefstrategen.

Læs også: Fastfood gigant bukker under for prishop: Ikonisk tilbud slutter

»De styrende temaer skifter meget i aktiemarkedet, og derfor anbefaler vi, at du har en bred eksponering i markedet,« udtaler han.

Hos Nordea ser man i øjeblikket mindre potentiale indenfor sektorerne 'Stabilt forbrug' og 'Forsyning', som Nordea har en undervægt-anbefaling på. Det er et udtryk for, at aktier inden for de brancher bør fylde mindre i porteføljen, hvis det står til storbanken.

Det er især på det amerikanske aktiemarked, at it-aktierne og medicinalaktierne skal findes, fortæller Andreas Østerheden. Nordea har en overvægt-anbefaling på amerikanske aktier, mens samtidig har en undervægt-anbefaling på aktier i Europa.

Læs også: Tror overset 'aktiejuvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'

Læs også: Danske Bank: Pas på, det kan blive rigtig dyrt for dig