Henter kommentarer

| Opdateret

Nordnet: Nedturen bider – investorer sælger ud


Investorer skal forberede sig på nye kursfald.

Sådan lyder advarslen fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar mandag morgen. Han hæfter sig ved, at det teknologitunge, amerikanske Nasdaq-indeks med fredagens kraftige kursfald er faldet næsten 18 pct.. Dermed nærmer det toneangivende aktieindeks sig det såkaldte bjørnemarked-territorium, der er defineret ved et kursfald på 20 pct. fra den seneste top.

»Investorerne er på vej til at blive godt og grundigt nervøse, og det i en grad, som giver kortsigtet stof til eftertanke,« forklarer Per Hansen.

Læs også: Danske Bank: Sørg for at have mange aktier her

Det skal ses i lyset af, at Nasdaq-indekset nu kun skal falde 2-3 pct., inden aktieindekset rammer årets hidtidige lavpunkt, som blev nået mandag 14. marts.

Forklaringen på kursfaldene skal findes i renteudviklingen, mener investeringsøkonomen, som peger på, at de amerikanske tiårige renter nærmer sig 3 pct., og der er for ham at se udsigt til flere og måske større renteforhøjelser i Fed Funds.

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet

Investorerne er begyndt at tage bestik af næste uges møde i den amerikanske centralbank. Forventningen er, at der i forbindelse med mødet 3.–4. maj kommer en større renteforhøjelse, og det er investorerne allerede nu ved at forberede sig på.

»Det er absolut muligt, at aktierne skal genteste de laveste niveauer fra 14. marts, men for at indeks skal falde markant under det niveau kræves, at investorerne begynder at sælge ud af de tilbageværende store aktier som Apple, Microsoft, Amazon og Google, og – eller – at Teslas aktiekurs skælver,« bemærker han.

I løbet ugen kommer der regnskaber fra teknologigiganterne Alphabet, Meta Platforms, Amazon, Apple og Microsoft. De fem selskaber udgør ifølge Nordea 22 pct. af markedsværdien af S&P 500-aktieindekset. Derfor vil en under- eller overperformance fra deres side ifølge senior investeringsstrateg Simon Kristiansen »ganske givet kunne mærkes i USA «

Tirsdag kommer der regnskab fra Microsoft og Alphabet, onsdag er det Meta Platforms og torsdag er der regnskab fra Apple og Amazon.

Læs også: Lau Svenssen: Aktierne kan falde på tre måder – eller gå amok på en ny måde

Læs også: Advarer mod skjult trussel – tjek lige porteføljen en ekstra gang