Henter kommentarer

Novo-aktien stiger: Så meget bidrager hver fyret medarbejder med til boostet markedsværdi

Ny CEO, Executive Vice President, International Operations Mike Doustdar hos Novo Nordisk i Bagsværd torsdag den 7. august 2025. Novo Nordisk offentliggjorde 29. juli, at Maziar Mike Doustdar overtager posten som administrerende direktør for virksomheden. Han har arbejdet for Novo Nordisk i 33 år i forskellige roller og bor i Schweiz. Det er første gang, Novo Nordisk ikke får en ny dansk topchef, da Doustdar er iranskfødt østrigsk statsborger.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Ny CEO, Executive Vice President, International Operations Mike Doustdar hos Novo Nordisk i Bagsværd torsdag den 7. august 2025. Novo Nordisk offentliggjorde 29. juli, at Maziar Mike Doustdar overtager posten som administrerende direktør for virksomheden. Han har arbejdet for Novo Nordisk i 33 år i forskellige roller og bor i Schweiz. Det er første gang, Novo Nordisk ikke får en ny dansk topchef, da Doustdar er iranskfødt østrigsk statsborger.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nogle mener, at kapitalismen er brutal. 

Og det kan man måske også godt argumentere for, at den er, hvis man ser på, hvordan Novo Nordisk-aktien reagerer, efter medicinalkæmpen har varslet, at 9.000 stillinger skal skæres væk.

På børsen sender investorerne Novo Nordisk-aktien op med knap 3 pct., og dermed er selskabets markedsværdi siden morgenstunden steget med cirka 48 mia. kr. Markedsværdien er værdien af alle aktier lagt sammen. 

Deler man det tal med de 9.000 ansatte, der snart er fortid hos medicinalmastodonten, svarer det til, at hver fyret medarbejder løfter markedsværdien med lidt over 5 mio. kr.

Med andre ord svarer det altså til, at hvert enkelt stilling, der bliver skåret væk, repræsenterer en værdi på omkring 5,3 mio. kr. i øget børsværdi.

Det hører med til historien, at vi endnu ikke kender det præcise antal mennesker, der bliver fyret, men kun at der er tale om 9000 stillinger, der nedlægges.

Læs mere om fyringerne - og Novos seneste nedjustering - her.