Henter kommentarer

Nvidias regnskab kan ryste markedet – men kunstig intelligens gør det svært at forudsige reaktionen, advarer analytikere


Onsdag aften får investorer og analytikere et nyt indblik i, hvordan det går Nvidia, når den amerikanske chipmastodont fremlægger tal for årets tre første måneder.

Men det er svært at sige præcis, hvad tallene vil betyde, fordi kunstig intelligens mudrer billedet, vurderer eksperter, ifølge CNBC.

Nvidida er et verdens største børsnoterede selskaber, hvis selskabets regnskab ikke lever op til forventningerne, kan det udløse giftige kursfald blandt teknologiaktierne. 

Nvidia laver computerchips, som bruges inden for kunstig intelligens, men der spekuleres i, at regnskabet måske ikke bliver så godt som håbet. 

Læs også: Investeringsøkonom om Nvidia-regnskab: Det vil investorerne holde øje med

Det skyldes blandt andet, at USA har begrænset salget af Nvidias avancerede computerchips til Kina på grund af det teknologiske kapløb imellem de to supermagter, forklarer den amerikanske storbank Morgan Stanley:

»De fleste eksperter har ikke regnet effekten af forbuddet mod H20-chippen med, så tallene kan godt blive dårligere end ventet. Men hvis Nvidia viser, at de kan levere andre chips hurtigere, og at salget stiger i anden halvdel af året, så er det ikke så vigtigt,« forklarer bankens analytiker Joseph Moore.

Tallene for årets første tre måneder er ifølge Bank of America mindre vigtige:

»Det vigtige er, hvad ledelsen siger – og at der er stor efterspørgsel på mere AI. Mange forventer, at Nvidia klarer sig lidt bedre end ventet, men at deres forventninger til fremtiden bliver lavere end hvad eksperterne regner med,« lyder det i et analysenotat fra banken.

Læs også: Store finanshuse anbefaler at købe op: Det er de nye tech-aktier

Kvartalets tal betyder selvfølgelig noget, men »hvis man ikke har opdaget, hvor hurtigt kunstig intelligens er vokset de sidste to måneder, er man bagud,« påpeger banken.

Børshuset Piper Sandler er også optimistiske på udsigterne for Nvidia.

»Vi råder investorer til at være tålmodige og beholde aktien. Det her er nok den sidste runde af dårlige nyheder for Nvidia i år,« lyder det fra Piper Sandlers analytiker Harsh Kumar.

Nvidias regnskab gælder frem til 27. april, så det viser ikke, hvad der er sket med kunstig intelligens i maj.

Læs også: Novo får løftet anbefaling af børshus

Læs også: Medie: Magtfuld centralbankchef har overvejet at stoppe

Millionærklubben Eksklusiv: Halvårsstatus - Millionærklubbens aktiekonkurrence spidser til
De konkurrerer på daglig basis i klubbens aktiekonkurrence, der handler om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt i løbet af et år. Men hvordan går det egentlig for de tre porteføljeforvaltere hér halvvejs igennem 2025? Mød Millionærklubbens faste panel den 26. juni til en aften, hvor forvalterne må stå til ansvar for deres valg og fravalg, og hvor de samtidig afslører, hvordan de har tænkt sig at sætte slutspurten ind i kampen om ikke kun pengene, men i høj grad også æren.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
og Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer