Henter kommentarer

Ny ISS-topchef: Det har overrasket mig


Særligt en ting har overrasket Jacob Aarup-Andersen efter han har stillet sig i spidsen for den danske servicekoncern ISS.

ISS er for ham at se for fragmenteret, fortæller han i et interview med Finans

»Det har overrasket mig, at ISS var så fragmenteret, og at koordinationen var så begrænset. Landene i ISS er stærke, og det har været rygraden i ISS i mange år. Men vi udnytter slet ikke ISS’ størrelse godt nok,« siger Jacob Aarup Andersen til FInans.

Han vil derfor arbejde for, at ISS kommer på en fælles forretningsplatform, så ISS i de forskellige lande opererer med blandt andet fælles standarder og fælles systemer.

Læs også: Musk: Apples CEO afviste samtaler om opkøb af Tesla for 60 mia. dollar

Aktieanalytiker Lau Svenssen har netop set nærmere på ISS i 'Ugens Aktie'. Han hæfter sig blandt andet ved, at Jacob Aarup-Andersen har gennemført udskiftninger på chefniveau i syv af de lande lande, som ISS er til stede i.

»Udskiftningen i ledelsen er gennemgribende, idet den nye topchef Jacob Aarup-Andersen sammensætter et næsten helt nyt hold. Ejermæssigt er ISS ”herreløs” uden afgørende storaktionærer, og bestyrelsen kan betegnes som ”hired hands”. Det er ikke et problem, så længe et selskab har styrke og klarer sig godt. Men ISS er vågnet brat op til en kriselignende situation, hvor der er ikke brug for imagepleje men sund dømmekraft og beslutningsevne,« bemærker Lau Svenssen i sin kommentar.

»Endnu et skridt vil blive indledt med fornyelse af bestyrelsen, hvor Niels Smedegaard skal indvælges som formand. I årene 2007-19 havde han succes som topchef i DFDS. Herefter blev han (af bankerne?) indsat som ny bestyrelsesformand i det økonomisk svage Norwegian Air Shuttle. Nu får ISS ham også som troubleshooter,« lyder det.

Du kan læse mere om ISS i 'Ugens Aktie' - blandt andet hvad Lau Svenssen mener, der er ISS' styrker og svagheder - her.

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2021: 'Det er en af mine yndlingsaktier'