Henter kommentarer

Nye tal fra Bavarian Nordic vækker begejstring


Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic er rykket et vigtigt skridt tættere på at have en vaccine mod covid-19.

Det fortæller topchefen for den danske vaccineproducent i en kommentar, efter det danske biotekselskab, der har specialiseret sig i udvikling af vacciner, har offentliggjort toplinjeresultater fra et fase II-forsøg med covid-19.

Vaccinekandidaten - med navnet ABNCoV2 - viser ifølge Bavarian Nordic »en solid boostereffekt, ved at forhøje de eksisterende niveauer af SARS-CoV-2 neutraliserende antistoffer.« Den høje boostereffekt af ABNCoV2 forhøjede niveauet af neutraliserende antistoffer til niveauer, som er blevet rapporterede som værende yderst effektive (>90%) mod SARS-CoV-21, påpeger Bavarian Nordic.

Læs også: Få aktier skjuler det sande billede - populære aktier i uhyggelig nedtur

»Vi er meget tilfredse med at kunne rapportere positive toplinjeresultater for vores covid-19 vaccinekandidat, der bekræfter den perfekte profil som universel boostervaccine uden hjælpestoffer,« lyder det fra Paul Chaplin, der fortsætter:

»Jeg er begejstret over at se, at ABNCoV2 boostede niveauerne af immunitet til niveauer associeret med høj effektivitet mod covid-19 og at dette gør sig gældende uanset om udgangspunktet var et højt eller lavt antistofniveau. Disse resultater tydeliggør det presserende behov for forbedrede vacciner, der giver et mere robust og langvarigt niveau af beskyttelse.«

Læs også: Bavarian Nordic-analytiker: Det kan få kolossal betydning - burde sende aktien op

Bavarian Nordic fremhæver, at tallene viste en forhøjelse i niveauet af  neutraliserende antistoffer for alle testede SARS-CoV-2 varianter (Wuhan, Alpha, Beta og Delta) efter boostervaccination med ABNCoV2.

Bavarian Nordic lægger samtidig vægt på, at vaccinen var veltolereret med ingen rapporterede alvorlige bivirkninger.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret

Læs også: Kendt tech-investor om bombede aktier: Dem har jeg samlet op i