Oracle-aktien i kurseksplosion: 'Vi er alle lidt i chok'

Oracle-aktien skød i vejret med 26 pct. i eftermarkedet tirsdag, efter den amerikanske tech-mastodont fremlagde en overraskende stærk prognose for sin cloud-forretning.
Hvis kursstigningen holder, når børshandlen skydes i gang i eftermiddag, kan Oracle føje omkring 190 mia. dollar til sin markedsværdi – et historisk hop, skriver Bloomberg News.
Kursstigningen er en reaktion på store aftaler med AI-giganter som OpenAI, Nvidia og TikTok, der skaber massiv efterspørgsel på datakraft.
»Vi er alle lidt i chok – på den gode måde. Det her viser et kæmpe skift i computerverdenen,« sagde analytiker Brad Zelnick fra Deutsche Bank.
Ifølge direktør Safra Catz forventes cloudforretningen at vokse 77 pct. i år til 18 mia. dollar og nå hele 144 mia. dollar i 2030. Hun kaldte kvartalet »forbløffende« og pegede på, at nye milliardkontrakter allerede er på vej.
Også Nvidia og flere asiatiske leverandører steg på nyheden.
Oracle står imidlertid over for en udfordring: at gøre de enorme investeringer i datacentre til en langsigtet profitabel forretning.
Oracle bruger i år omkring 35 mia. dollar på udbygning af kapacitet – langt mere end forventet – og flere analytikere peger på, at nøglen bliver, om Oracle kan omsætte den eksplosive vækst i AI-aftaler til stabile og indtjenende kunder over tid.
Læs også: Asiatisk tech stiger efter Oracle-rekord: 'AI-toget viser ingen tegn på at bremse'
Læs også: Novo Nordisk i kæmpe spareplan - fjerner 9000 stillinger
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer