Landbrugskoncernen FirstFarms stormer frem og køber op i Østeuropa. Selskabet har egentlig ikke gjort meget ud af sig selv, siden selskabet blev børsnoteret i 2006.
Men bag den oversete aktiehistorie gemmer sig en historie om det eneste børsnoterede landbrugsselskab i Europa, der har været ude i det ene vellykkede opkøb efter det andet. Det fortæller selskabets adm. direktør, Anders H. Nørgaard. Det er nemlig det, der har været fokus for de danske landmænd.
»Vi har skabt det fundament, som vi gik efter for mange år siden. Der var mange, der var skeptiske i starten, men tallene taler deres eget sprog. Det er ikke noget, som vi flager så meget med, fordi det er hårdt arbejde, som kræver mere arbejde, og der kommer jo også en dag i morgen,« udtaler Anders H. Nørgaard.
FirstFarms udnytter stordriftsfordelene ved landbrugsproduktionen i Østeuropa. Selskabet forklarer det selv med, at ‘gunstige omkostnings-, produktions- og afsætningsforhold giver mulighed for en løbende høj driftsindtjening.’ FirstFarms driver 21.000 hektar, og ejer de 10.000 af dem.
»Vi forsøger at købe et landbrug om året, og det har vi gjort de sidste mange år,« fortæller Anders H. Nørgaard og tilføjer:
»Vi har lavet en vækstplan, som vi har fulgt 100 pct., og vi forsøger i samme takt at få vores egenkapital og gældsgearing til at følge med, så vi har styr på fleksibiliteten og vores evne til at lave nye investeringer.«
Selskabet har i alt 17 forskellige gårde med forskellige typer landbrug i Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn. Vækstmotorerne er afgrøde-, mælke- og svineproduktion. Derudover fokuserer FirstFarms på værdiforøgning af jordområder, dvs. man køber billige jorde, der gøres bedre, hvorefter de sælges til en højere pris. Selskabet har sikret sig landbrug i fire lande for ikke at være så udsat, hvis der eksempelvis skulle opstå et tilfælde af svinepest i et af landene.
Selskabet har en egenkapital på ca. 480 mio. kr. - ca. 705 mio. kr. hvis landsbrugsjorden blev opgjort til markedsværdi, oplyser FirstFarms. Det sidste afspejles dog ikke, da selskabet har en markedsværdi på godt 474 mio. kr - ved 63 kr. pr. aktie. Selskabet opjusterede 2020-resultatforventningerne 11. juni 2020, efter opkøbet af det rumænske landbrug ‘AISM Srl’. Nu lyder 2020 resultatforventninger på 110-135 mio. kr. på EBITDA-niveau. Til sammenligning landede det på 96 mio. kr. i 2019, mens EBIT-resultatet forventes at lande på 60-85 mio. kr. i 2020 mod 48 mio. kr. i 2019.
Resultatet i 2019 var ‘historisk godt. Indfries forventningerne til i år, bliver 2020 endnu et rekordår,’ lyder det fra selskabet. Anders H. Nørgaard fremhæver, at FirstFarms er gået fra at have en EBITDA-margin i 2015 på 8,1 pct til at have en EBITDA-margin på 29,1.
EBIT og EBITDA er de tal, som analytikere og investorer typisk interesserer sig for. Det er, fordi man som analytiker er interesseret i, hvor mange penge selskabet tjener på dets kernedrift for at kunne værdiansætte virksomheden. EBITDA margin findes ved at dividere et selskabs EBITDA med selskabets omsætning.
Hvordan har coronakrisen påvirket jer?
»Hos os går det rigtig fint i forhold til de påvirkninger, der har været udefra. Vi bliver ikke påvirket af udefrakommende ting, fordi vores varer er noget, som folk altid skal have. Der er selvfølgelig nogle prisvariationer, som er ret store, for med pandemien skal varerne finde en ny vej til forbrugeren,« udtaler han og fortsætter:
»Når du finder dine varer i køledisken i supermarkedet, så foretrækker flere nu, at de kan se et lille flag fra det land, hvor varen kommer fra. Dén holdning har pandemien skubbet til, og det forsøger vi at navigere efter,« forklarer han.
Husk at du kan se nøgletal og kursudvikling hos FirstFarms her
Hvilke udfordringer er I opmærksomme på?
»Klimahensynet er noget af det, som vi fokuserer rigtig meget på. Vi er også meget opmærksomme på udviklingen i de enkelte lande, f.eks. i forhold til EU-lovgivning og tilskud,« fortæller Anders H. Nørgaard.
En anden udfordring for selskabet er, at FirstFarms er påvirket af, at man som landbrugsvirksomhed er underlagt nogle andre regnskabsregler end ejendomsselskaber. For mens ejendomsselskaber løbende kan værdiregulere deres ejendomme til markedsværdi, så er det kun anskaffelsesprisen, der tæller hos landbrugsvirksomheder. Resultatopgørelsen kommer med andre ord ikke til at fange den reelle værdiskabelse, der sker i jorderne, forklarer topchefen. I FirstFarms tilfælde betyder det, ifølge ham, at selskabets jorde er bogført til omkring 225 mio. kr. under markedsværdien efter skat.
Hvad er jeres langsigtede plan for opkøb af landbrugsjord?
»Vi går efter at købe og sælge et landbrug om året. Lige nu holder vi kortene lidt ind til kroppen i forhold til at udnytte de muligheder, der kommer oven på ryggen af pandemien - det kunne eksempelvis være en ændret efterspørgsel hos forbrugerne,« forklarer han.
Generelt fokuserer FirstFarms dog på at købe veldrevne landbrug, hvor man kan optimere det til øverste niveau eller købe jorde, hvor FirstFarms ser en mulighed for at gøre jorden bedre, så den kan sælges dyrere, forklarer han.
FirstFarms forsøger desuden at samarbejde med lokale partnere - i et tilfælde opdagede man et behov for nogle, der kunne levere græskar. Først prøvede FirstFarms samarbejdet af med 10 hektar jord. Siden har FirstFarms udvidet, så selskabet nu har 300 hektar jord med græskar. Et lignende mønster oplevede selskabet, da en række italienske bagerier efterspurgte en bestemt type hvede.
FirstFarms overvejer også, om man skal udvide produktionen til at omfatte kyllinger.
»Vi har fået tilført et nyt bestyrelsesmedlem, Bent Wedell, der er en af de største kyllingeproducenter i Danmark, så kompetencerne er der, men med pandemien er det noget, som vi venter med, indtil der falder lidt ro på omgivelserne,« udtaler han.
Der er pumpet så mange midler ind i samfundet, at vi ikke har set nogen krise i samfundet endnu. Derfor er det godt at have nogle penge på kistebunden, når muligheden byder sig, forklarer Anders H. Nørgaard.
Læs også: André Thormann: En digitaliseret voldgrav - 3 ting du skal holde øje med
Læs også: Morten Springborg om Intel, Samsung og TSMC: En af de største fejl i moderne virksomhedshistorie?
