De fleste siger nok 'ja' til hinanden i ren kærlighed – men det officielle ægteskab består af mere end de løfter, man som ægtepar giver hinanden.
Der er nemlig en række økonomiske fordele ved at indgå i et ægteskab med sin partner.
Det gælder ikke kun under ægteskabet, men også ved skilsmisse og død.
Sådan lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos PFA, og som Euroinvestor har allieret sig med for at blive klogere på området.
»Der er grundlæggende nogle økonomiske fordele ved at være gift fremfor at være samlevende,« siger hun.
De mange plusser ved at være gift vender vi tilbage til om et øjeblik. Der er nemlig også nogle økonomiske overvejelser, man bør gøre sig, før man kaster sig ind i et ægteskab.
Det gælder særligt for dem, der har en stor formue – eksempelvis folk, der har taget hul på ægteskab nummer to og som har friværdi med sig fra et tidligere boligsalg.
»Er der at stor økonomisk ulighed i et ægteskab, kan det være en god idé at tale med en advokat om, hvorvidt der bør opstilles både et testamente og en ægtepagt om særeje,« siger privatøkonomen.
Ægteskab
Og nu til de mange økonomiske fordele. Vi starter med dem, der er relevante, mens man er gift.
Store pengegaver udløser normalt en betaling til skat, men som ægtefæller kan man ubegrænset give hinanden pengegaver, uden at skat kræver en del af summen i form af gaveafgift.
I 2023 kan man frit give gaver op til 71.500 kr. Grænsen i 2024 lyder på 74.000 kr., men som ægtefæller er der som sagt ingen grænse.
Læs også: Forbrugerøkonom tjener mere, end hun kan nå at bruge
Derudover er man som ægtefæller sambeskattet.
»Det betyder, at der automatisk sker en overdragelse af en række fradrag, som ikke er udnyttet fuldt ud hos den ene part,« fortæller Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer, at ægtefæller derfor ofte betaler en smule mindre i skat.
Sambeskatningen gælder eksempelvis aktieindkomsten. Man betaler 27 pct. i skat for al aktieindkomst op til 58.900 kr. Alt over den grænse skal der betales 42 pct. skat af, men som ægtefæller har man dobbeltgrænse. Med andre ord skal der først betales 42 pct. i skat, hvis den samlede aktieindkomst for parret overstiger 117.800 kr.
Skilsmisse
Som ægtepar er man omfattet af delingsformue, hvilket betyder, at der er særlige regler for, hvordan ens formue skal deles, hvis ægteskabet går i stykker, og man ønsker at blive skilt.
Desuden er der mulighed for at blive tilkendt ægtefællebidrag. Det betyder, at den ene ægtefælle skal bidrage økonomisk til den anden efter skilsmisse.
Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid
»På den måde er man ofte langt bedre dækket i en skilsmissesituation, end hvis man blot er samlevende.«
Camilla Schjølin tilføjer dog, at det i nogen tilfælde ikke vil føles som en fordel for én af parterne i en skilsmissesituation.
»Den part, der har mest, vil nok sige, at det ville være rarere ikke at have været gift, for så efterlader man bare forholdet med hver sit. Men som gift giver det en beskyttelse til den, der har mindst.«
Ved skilsmisse er hovedreglen, at pensionsopsparingen ikke deles, men at man forlader forholdet med hver sin pensionsformue. Og det samme gælder, hvis man har lavet særeje på noget af sin formue.
Dødsfald
Når den ene part i et ægteskab går bort, er der også flere økonomiske fordele at hente ved at være gift fremfor blot at være partnere.
»Livsforsikring og pensionsopsparinger går direkte til den begunstigede, og her vil ægtefællen automatisk stå først i køen. Er man i stedet samlevende, så skal man være opmærksom på, at en samlever ikke altid automatisk får noget. Derfor bør man aktivt tage stilling til, om pengene skal udbetales til for eksempel børn eller samlever.«
Men den helt store forskel viser sig på resten af arven, altså for eksempel friværdi, værdipapirer og indbo. Her er ægtefæller igen godt stillet med en automatisk arveret, mens samlevere ikke får en eneste krone, uanset hvor længe man har boet sammen.
»Jeg kan ikke understrege nok, at når man er samlevende er der ingen arveret efter hinanden. Man skal derfor proaktivt opstille et testamente, hvis man vil sikre hinanden som samlevende,« fortæller privatøkonomen.
En anden gevinst ved at have givet sit officielle 'ja' til hinanden er, at man som ægtefæller har mulighed for at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo betyder, at den tilbageværende ægtefælle overtager hele formuen og ikke behøver at betale arv til eventuelle fællesbørn, før den dag man selv dør eller gifter sig igen.
Derudover arver ægtefæller som de eneste uden at skulle betale boafgift. Boafgiften er den skat, der skal betales af en afdøds efterladte formue, der overstiger 321.700 kr., som grænsen lyder på i år.
Med andre ord bliver al formue over 321.700 kr. beskattet med 15 pct., når det gælder børn, forældre og samlever, men ægtefællen slipper.
Alt efter, hvor mange penge ens ægtefælle efterlader sig, kan der være mange penge at hente ved at være gift, når det drejer sig om boafgiften.
Har man en formue på 5 mio. kr. der falder i arv og ikke er gift, løber boafgiften op i 701.745 kr.
»Så udgiften til et bryllup er hurtigt tjent ind alene på boafgiften,« siger Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Sådan får du råd til det gode liv, selvom du får en lav løn
Læs også: Det kan måske snart blive billigere at låne til boligen
