Henter kommentarer

| Opdateret

Pensionsgigant: Det er det bedste at købe lige nu


Hvis du er bange for at blive ramt at nye kursfald, så gælder det om fylde porteføljen godt op med især en slags aktier.

Det vurderer Sampensions aktiechef Philip Jagd i Millionærklubben tirsdag. Han taler om de såkaldte value-aktier, altså. aktier i selskaber, der handler billigere end selskaberne reelt er værd.

»Det bedste sted at gemme sig, hvis du ønsker at være i markedet og ikke løbe en risiko, er value-aktier,« forklarer aktiechefen i podcasten. Det sker med henvisning til den recessionsfrygt, der har grebet markedet, efter centralbankerne har kastet sig ind i kampen mod den tårnhøje inflation.

Læs også: Verdens største kapitalforvalter ser anderledes på aktiefremtiden

Centralbankernes våben mod inflation er blandt andet rentestigninger, hvilket især rammer de såkaldte vækstaktier, dvs. aktier i selskaber med høj vækst i omsætningen og indtjeningen sammenlignet med det brede marked.

Vækstaktierne handler dog med en høj prisfastsættelse, fordi investorer forventer, at selskaberne kommer til at tjene mange penge langt ude i fremtiden.

Læs også: Det kan forklare, hvorfor der skæres så store lunser af danske aktier

»Jeg er helt enige i, at vækstaktier godt kan falde mere. De er stadig meget dyre i en historisk kontekst i forhold til value-aktier,« forklarer Philip Jagd.

Han beskriver sig selv som en »balanceret optimist«, der er kontrær og value-forankret. Derfor har han også fokus på, at der er visse lommer i markedet, hvor recessionsfrygten har ramt aktierne hårdere end i andre dele af markedet.

Bankaktierne og bilsektoren er for ham at se hårdt ramt af recessionsfrygten.

Aktiechefen understreger dog, at hvis vi bliver sendt ud i en recession, kan value-aktie sagtens ende med at få det svært.

Læs også: Stjerneinvestor satser på 7 nye aktier

»Typisk er value-aktier billige, fordi de har en højere operationel gearing, så når krisen kommer, så falder deres indtjening mere end andre dele af markedet. De kommer omvendt hurtigere ud af en økonomisk opbremsning,« udtaler han.

Det ændrer dog ikke på, at han mener, at det gælder om at have value-aktier i porteføljen.

»Det er klart det bedste sted og nemmeste sted at ligge uden at komme til at overbetale for noget, der bliver ramt hårdt, hvis der kommer en recession,« udtaler Philip Jagd.

Du kan høre hele podcasten her.

Læs også: Professionel investor advarer: Massive aktiefald er måske kun starten

Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier