Pensionsgigant: Usikkerhed kan forklare, hvorfor danskerne reagerer sådan

Danskerne er blevet grebet af en økonomisk usikkerhed.
Det er forklaringen på, at danskernes opsparing i banken steg med cirka 9 mia. kr. i februar, lyder det fra Sampensions markeds- og kunderådgivningschef Anne-Louise Lindkvist.
»Det afspejler en øget økonomisk usikkerhed blandt danskerne omkring de stigende priser og krigen i Ukraine, som brød ud i slutningen af måneden,« lyder det i en kommentar fra Anne-Louise Lindkvist om de nye tal fra Nationalbanken.
Læs også: Professionel investor: Disse aktier satser vi på nu
Danskernes indlån i bankerne var ifølge Nationalbanken på 1.042,5 mia. kr. i februar mod 1.033,8 mia. kr. i januar. Bankopsparingen er dermed på det højeste niveau siden juli 2021. En anden side af den tendens kan ses i, at forbrugertilliden i marts er styrtdykket til det laveste niveau siden 2008.
Usikkerheden er ifølge pensionsgiganten understøttet af, at Inflationen er steget i kølvandet på Ukraine-konflikten. Den stigende inflation giver en« betydelig udfordring« for privatøkonomien.
Læs også: Milliardforvalter: Danske folkeaktier, der kan blive ramt af rentestigninger
»Men at vi nu 17 måneder i træk samlet set har haft mere end 1 billion kroner i banken, vidner om, at danskerne generelt er forholdsvis velpolstrede, og at mange har noget opsparing at stå imod med i økonomisk udfordrende tider som disse,« siger Anne-Louise Lindkvist.
Læs også: Danske Bank: TINA er ved at dø
Læs også: Tech-mastodont er blevet en værdiaktie – alligevel er der ingen købere