Henter kommentarer

| Opdateret

Så voldsom er lønforskellen imellem kvinder og mænd


Forskellen på mænd og kvinders løn har ikke været større siden 2007.

Kvindernes løn halter i den grad efter mændenes, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Kvinders disponible indkomst lød 2021 i gennemsnit på 228.600 kr., mens den for mænd lød på 293.600 kr. Det er en forskel på 22 pct. Det er den største forskel på mænd og kvinders løn siden 2007. Her var  forskellen helt oppe på 24 pct.

»Kvinderne bliver stadig bedre uddannede herhjemme og distancerer i stigende grad mændene på den front. Alligevel halter deres indkomster fortsat betydeligt efter mændenes. Det kan der være flere forklaringer på, men det skyldes bl.a., at kvinder i højere grad er på barsel og deltid end mænd, og at der i mange tilfælde er forskel på lønnen i de fag, som kvinder og mænd typisk vælger,« lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

Læs også: Kvinder sparer op, mænd investerer

Forskelllen kan få betydning for kvinder senere i livet. Den lavere løn igennem livet betyder nemlig, at kvinder har »markant mindre« pensionsopsparinger sammenlignet med mænd, påpeger Anne-Louise Lindkvist. De færre penge skal samtidig række længere, fordi kvinder typisk lever længere end mænd.

Anne-Louise Lindkvist fremhæver i den forbindelse, at de nye regler om øremærket barsel alt andet lige kommer til at betyde, at mænd kommer til at holde en større del af barslen. Det vil ifølge Anne-Louise Lindkvist være med til at styrke kvinders indkomst og pensionsopsparing.

Læs også: Aktiechef: Sådan skal du sprede aktierne i din portefølje

De nye regler om øremærket barsel trådte i kraft i august i år.

Danskernes indkomst er ifølge tal fra Danmarks Statistik steget sidste år. Den gennemsnitlige disponible indkomst lød på ca. 267.400 kr. i 2021 mod 254.500 kr. i 2020.

Læs også: Danske Bank: Forbered dig på et skifte i markedet

Læs også: Børshus: 10 billige udbytteaktier til din portefølje