Henter kommentarer

Skuffende regnskab sender medicoaktie i dørken - mens Novo stiger trods nedjustering

Britt Meelby Jensen er topchef hos medicoselskabet Ambu.
Britt Meelby Jensen er topchef hos medicoselskabet Ambu. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Onsdag blev igen en handelsdag klædt i rødt for danske aktier, der falder med lidt over 1 pct., når man kigger på det toneangivende C25-indeks.

Det har været en dag fuld af regnskaber, og det er ikke alle regnskaberne, der er faldet i god jord hos investorerne.

Vi starter i Ballerup, hvor det danske selskab Ambu, der specialiserer sig i medicinsk udstyr som endoskoper, er kommet ud med nye tal for andet kvartal.

Her fremgik det blandt andet, at selskabet havde en organisk vækst på 11,7 pct. og en EBIT-margin på 14,4 pct.

De tal lever ikke op til analytikernes forventninger, der lød på en organisk vækst på 13,3 pct. og en EBIT-margin på 16,1 pct. 

På markedet blev de nye tal heller ikke taget særlig godt imod af investorerne.

Ambu-aktien lukker dagens børshandel med et stort minus på 13,5 pct.

På trods af et skuffende andet kvartal, så holder Ambu fast i forventningerne til 2025. Du kan dykke yderligere ned i tallene her.

Læs også: 

Det er dog ikke alle, der skuffede investorerne denne onsdag. Den silkeborgensiske bank, Jyske Bank, leverede nemlig et regnskab, der var bedre end ventet.

Bankens resultat lander i første kvartal på 1,26 mia. kr., og det er en smule mere, end det analytikerne havde spået, der lød på 1,13 mia. kr.

Jyske Bank fastholder ligeledes sine forventninger til 2025. I 2025 venter banken et resultat efter skat på 3,8-4,6 mia. kr. i 2025. 

Det ser ud til at have været sød musik i investorernes ører. De sender nemlig aktien op med 7,1 pct. i dagens børshandel.

Du kan læse meget mere, om hvordan det er gået for Jyske Bank her.

Læs også: 

Vi bliver også lige nødt til at runde den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk, der på trods af en nedjustering endte i grønt i dagens børshandel.

Novo, der kom med regnskab her til morgen, venter nu en salgsvækst på 13-21 pct. i konstant valuta mod tidligere 16-24 pct., mens væksten i driftsresultatet målt på EBIT ventes at være på 16-24 pct. også i konstant valuta. Her var forventningen tidligere 19-27 pct.

Det skyldes blandt andet kopister, der har produceret efterligninger af Wegovy, og solgt dem i USA, forklarede topchef Lars Fruergaard Jørgensen nedjustering med.

Investorerne ser dog ud til at være tilfredse med regnskabet. Novo-aktien blev nemlig sendt op med 1,3 pct. i dagens børshandel.

Kursstigningen kan tolkes som en reaktion på, at investorerne er blevet positivt overraskede over, at nedjusteringen var lavere end ventet.

»Der er taget noget frygt ud,« lød det fra aktieekspert og adm. direktør i Global Health Invest Claus Johansen i onsdagens episode af podcasten Millionærklubben.

Resten af de nye tal fra Novo Nordisk kan du dykke ned i her.

Dagens fem mest stigende:

Dagens fem mest faldende:

Læs også: 

Læs også: 

Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer