Spekulanter tror, at børsnedturen vil fortsætte for den amerikanske kapitalforvalter Ark Invest.

Shortere har øget deres sats på kursfald i den amerikanske kapitalforvalters børsflagskib, 'Ark Innovation ETF'. Andelen af udestående aktier i Ark Innovation ETF, der er shortet, er øget til 6,86 pct., viser data fra IHS Market, ifølge Bloomberg News.

Læs også: Frygt har grebet investorer – disse aktier er ramt af giftig børsnedtur

I 2020 blev Cathie Wood – der står i spidsen for Ark Invest – ellers udråbt som en af de helt store vindere på Wall Street. Imens andre så deres afkast smuldre under coronakrisen, landede hun et afkast på næsten 150 pct.. I 2021 ændrede tingene sig dog for den amerikanske stjerneforvalter, der har satset benhårdt på teknologiaktier og biotekaktier.

Her ses investeringschef Cathie Wood, der står i spidsen for kapitalforvalteren Ark Invest, der fokuserer på teknologi- og biotek-aktier.
Her ses investeringschef Cathie Wood, der står i spidsen for kapitalforvalteren Ark Invest, der fokuserer på teknologi- og biotek-aktier. Ark Invest

Rentestigninger og frygten for nye rentestigninger har sænket en lang række af aktierne i Ark Innovation ETF, lyder forklaringen. Ved vækstaktier betaler investorer i høj grad for en forventet fremtidig vækst i selskabernes indtjening. Højere renter reducerer imidlertid den såkaldte nutidsværdi af den forventede fremtidige indtjening, hvilket altså rammer vækstaktierne.

Læs også: Danske Bank-strateg: Hvis du er optimist, kan du købe disse vækstaktier

Til sammenligning er Ark Innovation ETF faldet 31 pct. i løbet af de sidste seks måneder, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks i samme periode er steget 18 pct.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen har tidligere påpeget, at børsnedturen skal ses i lyset af, at den underliggende værdi i de aktier, som ligger i Ark Invest ETF, er seksdoblet fra 2017 og frem til ultimo februar 2021. Siden toppen er værdien imidlertid tæt på halveret. Det er på trods af, at Ark Invest ETF's største position – bilproducenten Tesla – kursmæssigt holder skansen, bemærker han.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Dansk darling var på alles læber og i alles portefølje – nu er himmelstormer kommet ned på aktiejorden

Læs også: Sydbank: Derfor faldt danske aktier mest