Henter kommentarer

Spekulerer i ny måde at bruge Bavarian Nordics-vaccine


I USA spekuleres der nu i, hvorvidt behovet for vacciner mod abekobber kan blive mindre end først antaget.

Det sker, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har tilladt, at man giver personer over 18 år Jynneos-vaccinen på en måde, så der kun bruges en femtedel af vaccinen mod abekobber. Det skriver New York Times med henvisning til en såkaldt intradermal injection.

Det sker i forsøget på at få bremse spredningen af abekopper på et tidspunkt, hvor der ikke er nok vaccine. Den nye metode vil få lagrene til at række længere, og Dr. Robert M. Califf, der står i spidsen for FDA, har i en pressemeddelelse da også talt varmt for tiltaget.

Læs også: ​Derfor kan din næste telefon koste op mod 20.000 kr.

»I de seneste uger er abekoppevirussen fortsat med at sprede sig med en hastighed, der har gjort det klart, at vores nuværende vaccineudbud ikke vil imødekomme den nuværende efterspørgsel,« lyder det fra FDA-kommissær Robert M. Califf, der tilføjer:

»FDA undersøgte hurtigt andre videnskabeligt passende muligheder for at lette adgangen til vaccinen for alle berørte personer. Ved at øge antallet af tilgængelige doser vil flere personer, der ønsker at blive vaccineret mod abekopper, nu have mulighed for det.«

Læs også: Danske pensionsgiganter i stort skifte på aktiemarkedet

I USA har eksperter ifølge New York Times dog understreget, at metoden ikke er undersøgt tilstrækkeligt, ligesom den er usikker.

Smitten med sygdommen har fået aktien i den danske vaccineproducent Bavarian Nordic til at brage i vejret, men de seneste dage er aktien faldet kraftig på fondsbørsen.

USA har vacciner mod abekopper, der rækker til 550.000 personer, skriver New York Times. Centers for Disease Control and Prevention anslår imidlertid, at der skal bruges tre gange så meget. Det skyldes, at de mener, at 1,6-1,7 mio. amerikanere er i risikogruppen i forhold til abekopper.

Læs også: Han forudså, at priserne ville brage op – nu ser han ny, stor risiko

Læs også: Bankchef til danskerne: Du kommer nok snart til at ændre dit liv