Henter kommentarer

Storbank: Derfor kan du godt købe aktier til 2021


»2021 kan sagtens blive et pænt aktieår.«

Det vurderer chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea i et interview med Euroinvestor. Vi har spurgt ham, hvordan investeringsåret 2021 ser ud, hvis man gerne vil købe aktier til det nye år.

»Det 2021, som vi kigger ind i, vil være en økonomi, der stadig er præget af den pandemi, som vi står i. Vi vil formodentlig også se et første kvartal, der er præget af de nedlukninger, som vi også har set i indeværende kvartal, for at sikre, at virussen ikke spreder sig i et omfang, hvor hospitalsvæsenet ikke kan følge med,« udtaler chefstrategen.

»Vi har i denne ombæring - modsat marts og april - set, at man ikke lukker ned i samme omfang. Vi ser også, at fremstilingssektoren klare sig langt bedre end dengang,« forklarer han.

Han vurderer, at investorer kan forvente en høj arbejdsløshed i 2021, og at finansmarkederne vil være præget af store udsving.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Hos Nordea forventer man, at økonomien er et bedre sted om 12 måneder sammenlignet med nu. Det skyldes, at selv om der er kommet en lang række vaccinekandidater på banen, så tager det tid at få dem rullet ud. I bedste fald kan vi gå ind i næste vinter, uden at vi lukker ned, lyder buddet.

Man må med andre ord forvente bump på vejen mod en genrejsning af økonomien.

»2021 bliver et år, hvor indtjeningen stiger kraftigt efter de indtjeningsfald, som vi har set i 2020, og så bliver det et år, hvor der stadig er usikkerhed om verdensøkonomien,« udtaler Andreas Østerheden.

Hvis man har penge til at investere for, skal man så være bekymret for, hvordan 2021 bliver?
»Nej, det synes jeg ikke, for investering handler om at komme i gang. Og så er det vigtigt, at man har en længere tidshorisont, udtaler chefstrategen og fortsætter: Vi anbefaler, at du har en tidshorisont på mindst tre år, og gerne endnu længere. Derfor er det vigtigt, at man ikke evaluere sin præstation efter en uge, en måned eller et år, men har en endnu længere horisont,« udtaler Andreas Østerheden.

Læs også: Lars Tvede om markant ændring: De vil storme ud af vækstaktierne

Hvilke områder af aktiemarkedet tror I, at der vil klare sig godt?
»Vi anbefaler en overvægt af industri- og råvare-aktier, fordi vi forventer,at den økonomisk vækst vil stige i 2021, og at opsvinget vil bide sig fast. Det vil industri- og råvareaktier nyde godt af«

Hvilke regioner tror I mest på?
Vi er neutrale på alle regioner, hvor vi tidligere var mere positive på amerikanske aktier.

Hvad skal man tænke i forhold til spredning?
»Det er super vigtigt at sikre en god spredning i ens investeringsportefølje. Nogle sammenligner det at investere med at gå på kasino, men det kunne ikke være mere forkert. Hvis du har den rette spredning i din portefølje, så vil du over langt sigt, så vil du høste et afkast i markedet, fordi du bliver betalt som investor for den markedsrisiko «

Læs også: Hvad er sektorer?

Han påpeger, at det ikke er nok kun at have håndfuld forskellige aktier i sin portefølje, fordi du som investor er sårbar, hvis der opstår problemer i et af selskaberne. Du udsætter dig for en selskabsspecifik risiko, og gør du det, kan du ikke forvente at få et afkast over tid, forklarer chefstrategen.

»Du kan nemmest opnå en spredning via en investeringsfond eller en ETF. På den måde bliver din investering spredt over flere hundrede aktier, og det kan blive din base i en portefølje, men det gælder om at have aktier fra forskellige regioner og sektorer,« udtaler Andreas Østerheden.

En af dem, der tidligere har sat ord på aktieåret 2021 er den danske finansmand og investor Lars Tvede. Han har tjent en formue under coronakrisen, og du kan læse, hvad han tror, at der kommer til at ske i 2021 her 'Lars Tvede med forudsigelse: Det kommer der til at ske nu'.

Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted

Læs også: Efter afkast på 600 pct. i år: Tesla overhaler Warren Buffett-selskab målt på markedsværdi