Henter kommentarer

Storbank smadrer forventningerne: Analytikerne rammer milliarder ved siden af


Den schweiziske storbank UBS smadrer tirsdag analytikernes forventninger.

Markedet her reageret ved at sende UBS-aktien i vejret.

Bankens nettoindtægter lander på 1,8 mia. dollar, og det er markant højere end de 721 mio. dollar, som analytikerne havde regnet med.

Det skriver det amerikanske finansmedie CNBC, efter banken har aflagt regnskab for første kvartal.

Nettoindtægterne er ikke det eneste, som analytikerne har ramt milliarder ved siden af på. Omsætningen landede også på 12,74 mia. dollar, hvilket er næsten to milliarder højere end estimaterne, som lød på 10,86 mia. dollar.

Regnskabet er ifølge direktør i UBS, Sergio Ermotti, et tegn på, at man nu kan vende tilbage til at fokusere på bundlinjen efter opkøbet af Credit Suisse.

»Dette kvartal markerer tilbagevenden til rapporterede nettofortjenester og yderligere kapitalakkumulering – det er bevis på styrken i vores forretning,« skriver Sergio Ermotti.

Den schweiziske storbank kom i søgelyset sidste år, da den opkøbte sin vingeskudte rival Credit Suisse. Det kan du læse mere om her.

UBS-aktien stiger 8  pct.

UBS er det seneste år steget med næsten 38 pct.

Læs mere: Pengene vælter ind hos Jyske Bank – men de skuffer stadig analytikerne

Læs mere: Himmelstormeren Gubra med friske tal: Omsætningen springer op