Henter kommentarer

Strateger: Den grønne aktiefest er sat på pause


Den grønne aktiefest er sat på pause.

Det vurderer to chefstrateger, ifølge Finans, på baggrund af, at adskillige grønne aktier er faldet tilbage i 2021. To af de tydeligste eksempler herhjemmefra er vindmøllegiganten Vestas og energikæmpen Ørsted.

Vestas er faldet næsten 24 pct. i 2021, mens Ørsted er faldet godt 24 pct. Blandt udenlandske aktier er selskaber som elbilproducenten Tesla, brintaktien PlugPower og solcelleaktien Scatec Solar også faldet tilbage.

Det skyldes, at grønne aktie har været handlet højt i vejret, lyder det fra Jyske Banks chefstrateg, Ib Fredslund Madsen.

»Det er ikke, fordi den grønne omstilling er aflyst, men tingene skal jo være fornuftigt prissat. En rationel investor vil nok sige, at det måske er på tide med en lille pause med det grønne tema,« udtaler han, ifølge Finans.

Faldene kommer efter grønne aktier oplevede kraftige stigninger i løbet af 2020. Den børsnoterede, grønne fond (ETF) iShares Global Clean Energy steg eksempelvis 143 pct. i 2020. ETF'en er faldet knap 15 pct. i 2021.

Læs også: Nedtur i teknologi? Glem det – så vild har aktiefesten været

Læs også: Danmarks sorteste aktie glimter i den grønne nedtur