Henter kommentarer

Spændte markeder før heftig regnskabsdag: Her er torsdagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til torsdagens dagens finansielle overblik.

Der er lagt op til en brandvarm regnskabsdag blandt de danske aktieselskaber, hvor en række af de helt store navne kommer med friske tal. Det drejer sig blandt andet om: Alm. BrandA. P. Møler - MærskGenmabGN Store NordISSNovo NordiskPandoraScandinavian Tobacco GroupVestas og Ørsted

Det sker på en dag, hvor investorerne i Europa og Asien samtidig skal fordøje onsdagens rentemøde i USA, og de efterfølgende kommentarer som centralbankschef Jerome Powell kunne præsentere. Det kan du læse mere om her og her.  

Læs også: Sådan ville chefstrategen investere 100.000 kr. i ETF'er lige nu

I USA kommer der også regnskab fra techmastodonten Apple, Amgen og Booking Holdings

Vi starter dog det finansielle overblik i Asien, hvor børshandlen er i fuld gang: 

Japanske aktier holder sig omkring nullet torsdag morgen, når man kigger på det ledende Nikkei-indeks, som stiger med 0,08 pct.

I Kina er der fart på de kinesiske aktier, hvor Hang Seng-indekset i Hong Kong stiger med 2,1 pct. torsdag morgen dansk tid, efter en lukkedag onsdag. 

De europæiske aktier ser også ud til at få en stille start på dagen. Futures for Stoxx 50-indekset ligger fladt torsdag morgen.

Til gengæld ser de amerikanske aktier ud til at få en fin dag. Futures for de ledende indeks Dow Jones, Nasdaq og S&P 500 ligger alle i positivt territorie. Dow Jones-indekset står til en stigning på knap 0,4 pct., mens S&P 500-indekset står til en stigning på 0,5 pct. og Nasdaq-indekset står til en stigning på 0,6 pct. 

Olieprisen stiger en smule. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster således 79,4 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 83,8 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen stiger ligeledes en smule. Guld handles således til en pris på 2.318 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet væsentligt tilbage seneste døgn. Den digitale mønt koster således 57.375 dollar. Du kan læse mere om det store fald her

Læs også: Tusindvis af danskere vågner til en ny aktie i porteføljen i dag

Læs også: Amerikanske aktier i hopla efter kommentar