Bavarian Nordics' seneste forsøgsdata med selskabets coronavaccine mod omikron-varianten viser, at vaccinen er effektiv mod flere typer af coronavarianterne. Og det er positivt.
Det siger Søren Løntoft Hansen, der er senioraktianalytiker i Sydbank, til MarketWire.
- Omikron er jo den alt-dominerende variant for øjeblikket. Og derfor er det jo ikke helt uden interesse, at man offentliggør de her resultater, der omfatter en boostervacccine mod omkronvarianten. Det er særdeles positive data, at man er i stand til at forøge neutraliserende stoffer mod omikronvarianten, da der er en sammenhæng mellem neutralisrende antistoffer og effektiviteten af vaccinen, siger han.
Læs også: Jyske Bank om upopulær dansk aktie: Kurspotentiale på 57 pct. - bør stige 235 kr.
Medicinalselskabet oplyser, at selvom mængden af neutraliserende antistoffer mod omikron var de laveste, sammenlignet med alle øvrige coronavarianter som Wuhan, alfa, beta og delta, blev de forøget til niveauer, der er forbundet med høj beskyttelse på tværs af begge dosisgrupper (50 og 100 mikrogram).
- Nu skal vi selvfølgelig se flere data. Men umiddelbart anser jeg det som positivt, siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:
- Det understreger jo, at man har en bredspektret vaccine mod forskellige varianter, hvilket er ganske interessant, da vi formentlig fremadrettet vil se, at det ikke er et pandemisk marked, som Bavarian kigger ind i - men måske mere et influezalignende marked, men hvor vi vil se nye varianter.
Se listen: De 10 mest populære danske aktier
Mængden af neutraliserende antistoffer i Bavarians vaccine mod omikron var de laveste, sammenlignet med alle øvrige coronavarianter som Wuhan, alfa, beta og delta, blev de forøget til niveauer, der er forbundet med høj beskyttelse på tværs af begge dosisgrupper (50 og 100 mikrogram).
- Samlet set skal vi jo nok vænne os til at leve med covid-19 i muterede udgaver i nogle år frem i tiden. Og vi skal nok også vænne os til, at vi skal revaccineres, siger Søren Løntoft Hansen.
Læs også: Nedturen kan fortsætte for 3 populære aktier
Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'
.\˙ MarketWire