Henter kommentarer

Ugen der kommer: Regnskaberne vælter ind - få overblikket over de væsentligste her


Den kommende uge byder på en lang række nye regnskaber fra både danske og udenlandske selskaber. Euroinvestor giver dig her et overblik over de væsentligste regnskaber.

Følg med i de kommende begivenheder, der kan rykke de finansielle markeder, i Euroinvestors opdaterede kalender med både regnskaber og økonomiske nøgletal.

Du kan klikke på hvert enkelt aktie for at få overblik over virksomheden, dens kursudvikling, seneste nyheder, fundamentale data og meget mere.

Mandag

Mandag kommer Facebook til at stjæle rampelyset, når den amerikanske kommunikationsgigant efter børslukning i USA offentliggør sit regnskab for tredje kvartal.

Derudover kan den asiatiske storbank HSBC og den svenske stålvirksomhed SSAB fremhæves, idet begge kommer med regnskaber for tredje kvartal.

Tirsdag

Blandt de danske selskaber vil der tirsdag være fokus på transportvirksomheden DSV, der aflægger regnskab for tredje kvartal før børsåbning.

To af verdens største tech-virksomheder Alphabet (Google) og Microsoft offentliggør nye tal efter børsluk i USA tirsdag. For Microsoft er der tale om regnskab for første kvartal, mens det for Alphabet vil være regnskab for tredje kvartal. Også det sociale medie Twitter leverer regnskab for tredje kvartal tirsdag.

Af andre store selskaber kan fremhæves AMD, Eli Lilly, General Electric, Hasbro, Lockheed Martin, Novartis, Texas Instruments, UBS, UPS og Visa som alle kommer med regnskab for tredje kvartal, med undtagelse af Visa, som fremlægger regnskab for fjerde kvartal efter børslukning.

Onsdag

På onsdag lander der regnskaber for tredje kvartal fra de amerikanske bilgiganter General Motors og Ford samt læskedrikkæmpen Coca-Cola og fastfoodkæden McDonald's. Derudover leverer den amerikanske flygigant Boeing, onlinetjenesten eBay og forskringsselskabet Aflac Inc. også regnskaber for tredje kvartal.

De europæiske markeder vil have fokus på den tyske sportsgigant Puma, det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKline og den tyske storbank Deutsche Bank, der alle kommer med regnskab for tredje kvartal. Nordpå er blikket rettet mod Norges største olie- og gasproducent Equinor, den norske industrivirksomhed Elkem og mediekoncernen Schibsted samt de tre svenske Electrolux, Swedish Match AB og Assa-Abloy og nordiske Axactor, der alle fremlægger regnskab for tredje kvartal.

På den danske front leverer de to banker Ringkjøbing Landbobank og Sydbank samt danske Novozymes regnskaber for tredje kvartal.

Torsdag

Fra dansk side lander der torsdag regnskab for tredje kvartal fra C25-selskabet Carlsberg. Dette lander også fra de danske selskaber Alm. Brand, Greenmobility og Nordfyns Bank. Derudover leverer Novo Nordisks konkurrent Sanofi samt det danske selskab Asetek, der er noteret på børsen i Oslo også regnskaber for tredje kvartal.

På den amerikanske front vil der være stor opmærksomhed omkring de to giganter Amazon og Apple, der begge aflægger regnskaber for tredje kvartal. Af andre store amerikanske regnskaber for tredje kvartal kan både Starbucks, Mastercard og Merck fremhæves.

De to sydkoreanske giganter LG Electronics og Samsung leverer ligeledes regnskaber for tredje kvartal.

I Europa leverer en af verdens største bilproducenter Volkswagen nye tal. Flere flyselskaber aflægger regnskaber for tredje kvartal heriblandt Norwegian, Lufthansa og flyproducenten Airbus. Oliegiganterne Shell og TotalEnergies samt norske Aker BP præsenterer også nye tal for tredje kvartal.

Derudover offentliggør finske Nokia, norske Telenor, den svenske teknologivirksomhed Hexagon AB samt de to banker Unicredit og Lloyds alle tal for tredje kvartal torsdag.

Fredag

De europæiske markeder vil have fokus på de franske selskaber Air France og BNP Paribas samt den tyske bilproducent Daimler, der alle offentliggør regnskaber for tredje kvartal. Dette gør også det italienske olieselskab Eni, tyske Fuchs Petrolub og den norske madkoncern Orkla. Derudover leverer det norske solcelleselskab Scatec Solar og det svenske sikkerhedsselskab Securitas regnskaber for tredje kvartal.

I USA kommer der nye tal for tredje kvartal fra olieselskaberne Chevron og Exxon Mobil.

Fra dansk side leverer Danske Bank, GN Store Nord, Tivoli samt industriselskabet SKAKO regnskaber for tredje kvartal.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Se listen: Her er verdens rigeste

Læs også: Lau Svenssen gennemgår C25 listen: Farven grøn - attraktive aktier