Vanvittig udvikling efter sats på drømmeaktie

»Det er en vanvittigt udvikling«
Det udtaler aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital, efter der er blevet rykket fuldstændigt rundt på toppen i Millionærklubbens Aktiespil.
En håndfuld deltagere har formået at købe en af de helt rigtige aktier, en af dem, som vi alle drømmer om at finde. Det har sikret flere spillere afsindige kursstigninger i spillet, der handler om at få en million fiktive kroner til at vokse mest på otte uger.
»Det er en af dem, som vi alle drømmer om at finde. Det er nemmere at finde en nål i en høstak end dem her,« udtaler Michael Friis Jørgensen.
Aktien i QMMM Holdings er sendt ud i en rødglødende kurstigning, der har ændret ranglisten i spillet, der nu ser sådan ud:
1) Karanka - afkast: 773 pct.
2) bettemortil3 - afkast: 676 pct.
3) Nikolajsen12 - afkast: 360 pct.
4) Gribfod- afkast: 336 pct.
5) Et Menneske - afkast: 333 pct.
QMMM Holdings er et Hongkong-baseret selskab, der driver digital medie- og reklameproduktion gennem datterselskaberne ManyMany Creations og Quantum Matrix. Selskabet har netop annonceret en strategisk satsning på blockchain og AI, herunder en platform til kryptodata.
Det er det perfekte marked for den slags kursbevægelser, vurderer Michael Friis Jørgensen. En cocktail af grådighed i form af FOMO, eufori – eller som man siger på børsjargon, animal spirits – og forventninger om, at den amerikanske centralbank snart kan sænke renterne.
Han anbefaler investorer om at få lukket ens positioner og tage gevinst hjem for meget kan ændre sig, understreger han.
Intet er derfor afgjort endnu. Du kan gøre det samme, ligesom du stadig kan få fingre i en lang række ugepræmier, der tæller tusindvis af kroner i præmier, luksusmiddage og attraktive gavekort. Du kan læse om præmierne i spillet her - og tilmelde dig her.
Du kan uanset hvad dyste mod venner, kolleger og kammerater i din egen, private gruppe her eller dyste mod Millionærklubbens kendte ansigter her.

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner