
Den tyske bilkæmpe Volkswagen har leveret sit regnskab for første kvartal onsdag morgen.
Her fremgår det, at den tyske bilproducent har oplevet et fald i overskuddet på 37 pct. i første kvartal af 2025 sammenlignet med samme periode sidste år.
Driftsoverskuddet i kvartalet landede nemlig på 2,9 mia. euro. Det skriver CNBC.
Det sker i en periode, hvor Volkswagen forsøger at gennemskue hvad fremtiden vil ringe med de nye amerikanske toldsatser på den globale bilindustri.
Omsætningen i første kvartal lander på 77,7 mia. euro mod 75,5 mia. euro i samme periode sidste år.
Antallet af solgte biler i perioden lander på 2,1 millioner, hvilket er 0,9 pct. højere end i samme periode sidste år. Ordreindgangen i vesteuropa går dog markant frem og stiger med 29 pct. sammenlignet med samme periode året før.
Volkswagen-aktien er steget med 9 pct. i år indtil videre.



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
