Henter kommentarer

Tusindvis af danskere kan undgå dobbeltskat


Årsopgørelsen er sluppet løs, og der er ekstra god grund til at holde et vågent øje med særligt et punkt på årsopgørelsen.

Det er i hvert fald opfordringen fra Sampension. Pensionskassen betoner nemlig, at op mod 40.000 danskere bliver dobbeltbeskattet, fordi de betaler for meget ind på deres ratepension.

Læs også: Den store guide til årsopgørelsen: Alt hvad du skal huske

I 2022 kunne man få fradrag op til 59.200 kroner på indbetalingerne til sin ratepension. Indbetaler man mere end det loft, så betaler man både skat ved indbetalingen på pensionsordningen – og igen, når man skal have pengene udbetalt.

Skattestyrelsen vurderer, at mellem 35.000 til 40.000 danskere har oversteget fradragsloftet sidste år. Men der hjælp at hente for at undgå dobbeltbeskatningen, påpeger Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension:

Læs også: Professionel investor om dansk folkeaktie: 'Den burde være i enhver portefølje'

»Den gode nyhed er, at man relativt nemt kan undgå, at det beløb, man måtte have indbetalt for meget på ratepensionen, bliver dobbeltbeskattet. Men det kræver, at man er vaks, når man tjekker årsopgørelsen. Hvis man af opgørelsen kan se, at man har haft for høje indbetalinger, skal man kontakte sin bank eller pensionsselskab, hvor man så har mulighed for enten at få pengene tilbage eller at overføre dem til en pensionsordning med livsvarig udbetaling med fradrag,« siger Anne-Louise Lindkvist.

Læs også: Hver ottende ung på Lolland er registreret som dårlig betaler

Hun tilføjer, at det samme gælder, hvis man har indbetalt for meget til ratepension i tidligere år. Her har man mulighed for at gå tilbage til år 2019 og rette til.

I 2023 kan man få fradrag for 60.900 kroner, som man indbetaler på sin ratepension.

Læs også: Kendt investor: Flere banker vil bukke under

Læs også: Danske Bank: Det er nu, at du skal udnytte chancen