Lige ud til Lillebælt ligger Frederik Petersens hvide villa i to etager. Med ét trylleslag har han skåret 350.000 kroner af gælden i boligen væk.
Trylleslaget kaldes en konvertering, men den store gevinst kommer ikke uden mulige konsekvenser. Pengeposen kommer nemlig af, at Frederik Petersen har byttet sikkerhed ud med risiko i sit realkreditlån.
Alligevel har knap 40.000 andre danskere i årets første kvartal gået i Frederik Petersens fodspor og konverteret deres lån.
»Det er et sats, man er nødt til at tage,« som Frederik Petersen siger det. Satset medfører dog én bekymring, der lurer i horisonten, helt indtil kalenderen viser år 2030.
Læs også: Goldman Sachs: Her er de bedste aktier lige nu
Fidusen ved en konvertering ligger i, at når renterne på realkreditlån stiger, så falder kursen på obligationer med lave renter. Sidder man med et lavt forrentet realkreditlån på hånden, kan man derfor opkøbe obligationerne bag sit lån billigt med pengene fra et nyt lån til en højere rente. I den bevægelse høvler man restgælden ned.
For en varig besparelse kræver det dog ofte, at renten atter tager et dyk, og man omlægger igen. Ellers æder den højere rente besparelsen op.
Lad os skrue tiden to år tilbage: Frederik Petersen og hans bedre halvdel køber villaen i fynske Strib med et fastforrentet 1 procents realkreditlån.
Derudover tager parret et boliglån i banken, fordi huset skal gennemrenoveres fra top til tå.
Læs også: Dyster melding: Tror bitcoin halveres
Frederik Petersen, der til daglig arbejder som planlægger i et motorværksted, interesserer sig meget for økonomi og holder et vågent øje med de finansielle markeder. Herunder kurserne på de obligationer, der ligger bag hans fastforrentede lån.
I marts måned falder obligationerne bag det gamle realkreditlån ned til kurs 85, og da slår Frederik Petersen til. Det fastforrentede lån skrottes, og Frederik Petersen snupper i stedet Totalkredits Rentemax lån med et loft på 1,5 pct. i rente.
Med den vending skrumper restgælden i huset fra lidt over 3 millioner kroner til 2,64 millioner kroner. Kursgevinsten sætter mange ind på boliglånet, men parret vælger at sætte pengeposen ind på deres realkreditlån, så de nu skylder under 60 pct. i boligen.
På den måde kan de optage Rentemax-lånet med afdragsfrihed, og med det kort på hånden svinder boligregningen til 6.600 kroner i termin hvert kvartal mod tidligere 36.000 kroner. En stor del af besparelsen bruger parret så på at betale banklånet af.
Faktisk var det netop bankrådgiverens forslag om et afdragsfrit realkreditlån, der fik Frederik Petersen overbevist om at ændre lånet i boligen.
»Jeg ved godt, at bankrådgiveren højst sandsynligt foreslog det, fordi han ville tjene flere penge i renter på banklånet. Men det sprængende punkt var, at jeg kunne få 30 års afdragsfrihed,« siger han.
Hvorfor er afdragsfrihed vigtigt for dig?
»Det er vigtigt, fordi at betale boliglånet helt ud tror jeg ikke på længere. Hvis jeg kan låne penge til 3-4 pct. i rente kontra at lægge dem i aktier, hvor jeg kan få syv procent i årlig afkast, så vil det på et tidspunkt have så meget i årlig aktieudbytte, at det kan betale mit lån af,« svarer Frederik Petersen.
Men, betoner han, der er selvfølgelig også risiko for, at aktiemarkedet brager ned og de syv procents afkast - som aktiemarkedet er kendt for at have givet historisk om året - ikke holder stik.
Læs også: Til salg-skiltene vælter frem på boligmarkedet
Totalkredit har siden lukket ned, så man ikke længere kan optage et Rentemax lån magen til Frederik Petersens. Alligevel er det dog værd at dykke ned i hans realkreditlån, for det ligner nogle af de tilgængelige produkter på markedet.
Ligesom det populære F-kort lån, så fastsættes renten på Rentemax-lånet hvert halve år. Det er altså et variabelt lån, men det særlige ved Frederik Petersens lån er, at det har et loft på 1,5 pct, og aktuelt er renten 0,8 pct.
Dermed kan han maksimalt komme til at betale 1,5 pct. i rente, uanset hvor meget renten stiger. Og det er ret gavnligt netop nu, hvor renten på variable realkreditlån som det femårige F5 er helt oppe på 1,92 pct.
Men selvom Frederik Petersens konvertering kan ligne en dans på roser, så er det værd at huske, at roser også har torne.
I Frederik Petersens gamle lån var han garanteret en rente på 1 pct. de næste 30 år. Det nye lån skal modsat genforhandles i 2030, hvor renteniveauet kan være helt anderledes fra nu.
»Min bekymring går på, at hvis renten stiger til 5, 6 eller 7 procent i 2030, så er er vi virkelig på røven. Hvis jeg skal betale 7 pct. i rente af 2,6 millioner kroner, så er det alligevel 14.000 om måneden, jeg skal lægge. Det vil blive så urealistisk, at vi ikke kan blive siddende i boligen,« siger Frederik Petersen.
Det lyder som en ret væsentlig bekymring?
»Ja, det er det, men omvendt så tror jeg så meget på, at renten falder igen. Men det er min største bekymring.«
Trods den overhængende fare, så har Frederik Petersen »kraftigt opfordret« sine venner med realkreditlån til at gå i banken og forhøre sig om deres muligheder for at konvertere.
Frederik Petersen er nemlig overbevist om, at renten falder igen, fordi den lige nu bliver holdt »kunstigt« højt oppe af centralbankerne for at tæmme den galopperedne inflation. Hvis renten ryger under 1,5 pct. i fastforrentede lån, så vil han lægge lånet om igen.
Imellemtiden er Frederik Petersen dog fuldt ud bevidst om, at hans låneomlægning er risikabel.
»Det er et sats at tage. Jeg tror selv, at renten kommer ned igen. Det er derfor, jeg valgte at gøre det. Hvis jeg ikke troede på det, så havde jeg ikke gjort det. men det er klart, det stiller mig rigtig dårligt, hvis renten er høj i 2030,« siger boligejeren og afslutter:
»Du kan ringe til mig i 2030, så kan vi se, om jeg gjorde det rigtige eller forkerte.«
