Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Energinettet er en delikat størrelse, der kræver konstant balance mellem udbud og efterspørgsel. Grønne energiformer som solparker og vindmøller er i sagens natur afhængige af vind og vejr, og deres andel af den samlede energiproduktion har været stigende og forventes at stige yderligere over de kommende år.
Elnettet skal have en backup-funktion i de tilfælde, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser tilstrækkeligt. Backup-produktion har hidtil kunnet dækkes af eksempelvis svensk vandbaseret (opdæmmet) energi, som kan opspares (ikke anvendes), når grønne energiformer producerer for fuld kraft.
Problemet er, at det politiske fokus i flere år har været på at udbygge de grønne energiformer uden samtidig at udbygge backup-produktionen, som kan understøtte den fornødne grad af forsyningssikkerhed. Gas fra Rusland har derfor været den eneste gangbare løsning på backup-energi.
Læs også: Nordnet: Ny udmelding bekræfter investorernes bange anelser
Hvis målsætningen om den grønne omstilling derfor skal bevares, kræver det enorme investeringer i backup-kapacitet – udover de store investeringer i elnettet, der er nødvendige for at muliggøre øget elektrificering.
Den intuitive løsning er naturligvis, at man i takt med forøgelsen af grøn energiproduktion modsvarer denne forøgelse med tilsvarende batterikapacitet. Dette skal dog gøres på enorm skala og ikke er kommercielt gangbart med de nuværende omkostninger til batteriteknologi.
Min vurdering er, at de åbenlyse fordele ved atomkraftværker i forhold til stort set alle øvrige former for energiproduktion kommer til at fylde væsentligt mere i den offentlige debat, og at den offentlige opinion for alvor vil komme til at ændre sig til fordel for atomkraft i de kommende år. Vi har allerede set større ændringer i offentlighedens opfattelse af atomkraft.
Læs også: Gigant vil sælge fuldstændig ud af populær norsk aktie
Selvom atomkraft er den klart mest oplagte løsning på vores udfordringer, vil det tage mange år, før atomkraft igangsættes – endsige fuldføres – i Danmark.
Indtil vejen er banet for atomkraft, er det derfor vanskeligt at se andre realistiske bud på ikke-fossil backup-kapacitet end de Power-To-X-projekter, som blandt andre Copenhagen Infrastructure Partners har lanceret i deres nyeste fond.
PTX-projekter, som kan tilvejebringe brint på kommercielt relevant skala, kræver meget store investeringer, som vi som investorer gerne vil finansiere.
Læs også: Du kan tjene penge på dem: Her er historien bag
Men udbygningen er desuden afhængig af velvilje fra myndigheder mht. byggetilladelser etc. for at kunne etablere den nødvendige infrastruktur. Selv hvis den overordnede planlægning gennemføres som budgetteret i disse projekter, vil den gennemsnitlige pris per produceret MWH være høj.
Det skyldes først og fremmest inefficiens i elektrolysen og dernæst, at infrastrukturen skal kunne håndtere brint, der på en række fordyrende måder afviger kemisk fra gas. Dertil kommer, at hydrogen delvist kan udgøre den nødvendige backup-produktion, og at lagerfaciliteter hertil er omkostningsfulde. Slutteligt kan indehaverne af disse faciliteter naturligvis tage sig betalt for at kunne tilvejebringe værdifuld fleksibilitet i form af backup til elnettet.
Følgelig må vi som samfund med stor sandsynlighed forberede os på flere år med forhøjede energiomkostninger og lejlighedsvis spidsbelastning af vores elnet, fordi backup-kapaciteten uden gas bliver dyrere end normalt.
Det betyder også, at energiintensive virksomheder vil blive fristet til at omlægge produktionen til andre regioner i verden, hvor energi er væsentligt billigere, end de har udsigt til i Europa. Det bliver ikke nemt, det bliver ikke billigt, og det bliver ikke kedeligt at være europæisk forbruger af energi over de kommende år.
