Den socialdemokratiske mindretalsregerings forslag til rekordhøj beskatning af indkomst optjent via selskaber kommer kun et par uger efter partiets charmemøde i Fredericia.
En række ledende personer i den danske aftaleøkonomi var indbudt til at høre om positive ambitioner for det danske samfunds kortsluttede situation: Vi kan mere. Det burde nok lige være oplyst, at det var en peptalk til trækdyrene ude i samfundet. Budskabet var i virkeligheden: Vi skal HAVE mere (af din indkomst, som vi kan spendere på opfundne ordninger med en påstået positiv effekt).
De fine gæster var til grin for deres egne penge ved naivt at møde op. Men hvem føler sig ikke beæret af en invitation fra landets statsminister, som her ville løfte lidt af sløret for sine i egen øjne store planer for nationen - uanset om det reelt var i en rolle for Partiet? Danskere er jo godtroende folk – og det gælder angiveligt også for folk i samfundets top. De gode græd og de onde lo. I skal selv betale for festen, ligesom de rige sommerhusejere foretrak at sponsere vejen til kommunens sommerkoloni i Matador – og borgmesteren var jo også her en socialdemokrat!
I går kom der nemlig – umiddelbart efter fremlæggelsen af den overordnede plan med forslag til Finanslov for 2022 – et stik modsat rettet og konkret udspil om at forhøje beskatningen af aktieindkomst. Det fremmer ikke væksten, men vil skræmme driftige folk til udlandet.
For erhvervsfolk er Aktieindkomstskatten det reelle og forståelige udtryk for statsmagtens indhug i deres indsats for at frembringe værditilvækst (indkomst). Deres indkomst udgør hele grundlaget for dansk økonomi inklusive alle jobs. Derfor skal den være så stor som muligt.
Men Staten kræver via lovgivning sin urimeligt store del af kagen. De arbejdende tvinges til at overdrage størstedelen(!) af deres indkomst til de ikke-privat arbejdende (SKAT=Nettoudbetaling af indkomst til offentlige ansatte + nettooverførselsindkomster samt faktiske udgifter til driften af den enorme statsstyrede butik). Politikere, som ikke ved ret meget om livet ude i samfundet, fungerer som ansvarshavende i denne proces. Lovbureaukrati (retssamfund) bruges som middel til at omsætte det hele i praksis. Det må jo gå galt. Jo flere penge, der opkræves af Staten og dirigeres rundt på må og få, des større konsekvens af mismanagement.
Læs også: Lau Svenssen om grøn aktie: 'De næste 10 år kan blive fantastiske'
De produktive trækdyr skal ved lov fremover aflevere samlet 57 pct. til påhænget
Forhøjelsen af skatteprocenten for aktieindkomst fra 42 til 45 pct. vil betyde, at den samlede beskatning i de to trin kommer helt op på 57 pct. Regnestykket ser således ud, idet der ses bort fra startrabatten med 27 pct. skat på et bundbeløb (56.500 kroner pr. person), før det skifter op til 45 pct (i dag 42 pct.):
Når et selskab tjener 100 kroner skal der først betales 22 pct. i selskabsskat. Tilbage er 78 kroner. Men nu skal ejeren/aktionæren så som person betale 45 pct. i Aktieindkomstskat (af udbytte eller kursgevinst). Det konfiskerer 35,1 kroner af de 78. Tilbage er der så 42,9 kroner af de penge selskabet tjente. Den samlede skat i de to reelt forbundne led er dermed oppe på 57,1 pct. Det er denne skattesats ejeren af en virksomhed må forholde sig til. Ejeren får altså kun 42,9 pct.
Læs også: HC Andersen Capital: Softwaresektoren fortsætter højt væksttempo
Det samlede skattetryk er på 70 pct.
Hvis man ser bort fra fænomenerne med de to former for ejendomsbeskatning, der opkræves direkte uanset indkomstens højde og herkomst, så vil vedkommende kunne købe varer for 80 pct. af dette beløb, idet momsen er på 25 pct. (EU’s højeste). Det vil sige rigtige varer med en værdi på netto 34,3 kroner.
Men så godt er det slet ikke. For vi har glemt afgifterne, som er meget høje her i landet og fordelt på alskens ting, som vi (vores formodede politiske repræsentanter i folkestyret) enten ønsker at begrænse forbruget af eller bare anser for velegnede til at opkræve særskat af. Her er der en simpel tommelfingerregel: provenuet fra afgifter svarer til halvdelen af momsens provenu. Man skal derfor i gennemsnit regne med at aflevere 4,3 kroner (momsen på 8,58/2) i afgifter. Netto får man altså kun varer med en værdi på 30,0 kroner.
Kort sagt er det faktiske skattetryk på indkomst i et selskab 70 pct. Ejeren kan jo også vælge at udbetale indkomsten i firmaet som løn, og så bliver den samlede beskatning nogenlunde den samme for folk med topskat. For folk på børnebillet med lavere indkomst er vilkårene lidt bedre, men så kan de næppe leve af deres virksomhed.
Læs også: Lau Svenssen: Bavarian Nordic på rette sted – og nu er det omsider rette tid
Med tilbagevirkende kraft – for virksomhedsejere
Der er en absurd fordeling af pengene, som ikke kan påstås at fremme vækst og jobskabelse. Personen påtager sig opgaven med at skaffe en indtægt, og Staten tilegner sig det meste uden at løfte en finger (ud over at beskæftige bureaukrater med at inddrive pengene og overvåge borgeren). Der er imidlertid en yderligere nederdrægtighed i dette røde forslag, som mest ligner et valgoplæg.
Ejere af virksomheder er nemlig nødt til at spare op i deres A/S eller ApS for at konsolidere sig og opbygge reserver til at kunne klare modgang og afbræk - som Corona, hvor Staten ved indgreb forhindrede dem i at drive deres virksomhed videre som normalt. Risikoen for at gå fallit må holdes nede. Derfor har man altid opsparet en passende stor reserve inde i sit firma (=kursgevinst =Aktieindkomst på et eller andet tidspunkt).
Hvis man har 1,0 mio. kroner parkeret inde i sit selskab som reserve, skal staten før eller siden nu have 3 pct. ekstra ved salg (solvent likvidering) eller udlodning som udbytte. Der vil altså blive smidt 30.000 kroner ekstra ned i SKAT’s afgrundsdybe brønd. Tillykke med denne hilsen fra dine nye politiske venner. ”I natten klam og kold, Bag Fredericia vold”.
Læs også: Saxo Bank donerer kæmpe beløb til Røde Kors
Med tilbagevirkende kraft – for aktieinvestorer
Skattevæsnet er en enarmet tyveknægt, der tager, men aldrig giver tilbage. Sådan er reglerne for aktier. Hvis du uheldigvis starter med at blive ramt af et stort kurstab, er det bare bad luck. Du må selv prøve at tjene det hjem igen over de kommende år – ellers går du glip af skatteværdien af tabet. Mange personer er blevet ramt af denne fælde og har derfor været tvunget til at satse endnu mere i aktier, skønt de havde brændt sig og gerne ville sige farvel og tak til børsen. Jeg har mødt flere mennesker, som har været mange år om at indhente deres tabsmanko. Pas derfor på med Skat.
En sådan situation må man derfor søge at gardere sig imod. Det kan man med lidt lykke, held og tålmodighed ved at opbygge en buffer af urealiserede kursgevinster. Værdien vil naturligvis svinge og kan blive blæst helt bort, men man kan bruge en sådan buffer som rygstød til at påtage sig nye og større risici ved at købe andre aktier. Prøv at starte en positiv spiral med stigende aktieværdier.
Pointen er derfor, at velfunderede, langsigtede investorer (fornuftige folk) altid råder over en sådan reserve af urealiserede kursgevinster. Det er en klog forholdsregel, så man kan klare et sammenbrud i aktiernes kursværdi. Hvis du har en stødpude på 1-2 mio. kroner i urealiseret kursgevinst, så skal du før eller siden aflevere 30.000-60.000 kroner ekstra til Staten, hvis det nye forslag ikke stoppes.
Om du vil glæde dig over at tilhøre gruppen af tvangsbeskattede sponsorer for denne meningsløse plan for at gøre Danmark til et påstået bedre samfund, ved jeg ikke. Projektet forekommer at være nonsens og vil formentlig beskæftige flere med at beskæftige de ubeskæftigede end øge udbuddet af arbejdsvillige.
Men det er et godt valgt tidspunkt til at skærpe beskatningen. Misundelsen er i top. 2020-21 har udvist enorme kursgevinster, og de velbjergede danskerne ”gemmer til natten” i vinderaktier som Novo Nordisk, DSV, Genmab og Vestas. Ørsted har derimod få private aktionærer. Den, der gemmer til natten, gemmer til S(katten). Snedigt træk.
Et samfund, som lader størstedelen af sine økonomiske ressourcer (60-70 pct.) dirigere rundt af personer uden krav til deres dømmekraft og kvalitet men alene ud fra medlemskab af en gruppering (politisk parti), er dømt til at ruinere sig selv. Teoretiske ideer ud fra Feel Good og populisme kendetegner deres optræden på den udtjente scene i folketeateret. ”De skal have brød og teater”.
Danmark kan ikke mere. Hvis det er dynamikken i Plan I, hvad bliver så ikke indholdet i Plan II, Plan III og Plan IV?
Lau Svenssen er kommentator på EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssen: Absurde forsyningsproblemer i overflodssamfundet – en advarsel
Læs også: Penge er noget, vi taler om: Connie Hedegaards bedste investering
