Den fulde genstart efter Corona-nedlukningen er ved at komme i gang i Europa, USA og andre rige lande. Vaccinationsprogrammerne er ved at være fuldført.
Hvor godt de virker vides ikke, men nu skal livet normaliseres, uanset om effektiviteten er i orden eller ej. Andre steder er man enten bagefter med en bred statsstyret indsats eller ved at afslutte tiltag med restriktioner i erkendelse af, at Corona-plagen må rase ud af sig selv - og det er der heldigvis begrundet formodning om.
I praksis ser der dog ud til at blive tale om en langsom normalisering. Der er nemlig sket en forandring af en række ydre og indre forhold. Ny Normal ser ud til at blive resultatet, og vi vender ikke tilbage til forholdene ultimo 2019. Den ydre verden er blevet crash-testet, og følgevirkningerne på samfundsplan kan blive omfattende og tage flere år at få bragt i hak. Økonomisk er der et bjerg af regninger og indkomsttab, som skal absorberes og fordeles. Men så længe man ikke gør noget ved disse ubehagelige sager på statsligt niveau, er der jo fred og ro.
Faktisk kan EU-borgerne se frem mod åbning for en ny pengekiste i den fællesfinansierede lånepulje til genopretning. Nye penge ”udefra” (EU’s borgere skal dog selv betale dem tilbage) skaber som regel stor begejstring blandt de trængende. Det er så en slags Nord-Syd opdeling for EU’s vedkommende. Omfanget har heldigvis moderat størrelse og er mest udtryk for en fælles politisk markering af handlekraft. Pointen er, at solidaritetsfonden skal optræde som låntager, og dermed er der for første gang i EU-regi indført en overnational finansiering. Med tiden kan det bane vej for en generel ordning, hvor svage lande ikke selv behøver at håndtere deres statsgæld.
I de ydre forhold er der sket en række konkrete forandringer. Virksomheder har måttet lukke, og en række steder er den påtvungne pause blevet brugt til reorganisering af forretningen for at opnå lavere udgifter, højere effektivitet, større fleksibilitet og udvidet salg via e-handel. På den måde kan Corona sandsynligvis give et positivt, men forsinket skub til dynamikken i private virksomheder. Bagsiden af denne medalje må blive, at mange jobs inden for handel, service og underholdning er forsvundet for altid. Det giver så plads og købekraft til gavn for nye salgbare påfund. Der er behov for nye former for aktivitet og forretning i kølvandet på Corona-destruktionen.
Omvendt har virksomheder i realsektoren med produktion og håndværk opretholdt deres aktivitet. Byggeri, renovering og reparation har haft så travlt, at de ikke har haft tid og kræfter til revurdering og omlægninger. Her er der mange steder tale om overophedning, lang leveringstid og materialemangel, som så fører til stigende priser og højere løn. Generelt er det udtryk for såkaldt Demand Pull-inflation. Lav rente og stigende boligpriser driver udviklingen.
På det indre plan for os som personer må der påregnes en overgangsfase med både jubel, fest og ballade blandt især yngre, som vil nyde at få friheden og normale forhold tilbage. Omvendt vil mange af os i en mere moden alder formentlig gå langsomt og forsigtigt frem og dermed opføre os afdæmpet uden et brøl med en vild købefest.
På mere end en måde har Corona påvirket os forskelligt, og det viser, at vi ikke er i samme båd. Mange har opnået store kapitalgevinster på deres boliger og aktier, lige så mange er passive tilskuere til denne fest med opskrivning af formuegoder. Samfundets arbejdsheste har også været udsat for forskellige forløb. Nogle har haft overarbejde, andre har mistet jobbet og må lede efter beskæftigelse nye steder, mange har passet deres dont som før, og endelig er den offentlige sektors personale blevet skånet mod at mærke krisen ude i samfundet. Det samme gælder for personer med ret til indkomstoverførsel. Så det modtagende flertal i vælgerkorpset med statslig betalte indkomster kan være tilfreds. Denne nye form for samfundskontrakt skal sikre politisk stabilitet i Danmark.
Begrebet ”Startinflation” kan bruges som undskyldning for at udskyde rentestigninger
Situationen med en forestående slutfase på 3-4 måneder før Corona-nedlukningen kan sammenlignes med en dæmning over en flod, som snart skal åbne for udstrømning af den opstemmede mængde vand.
Råvarepriserne internationalt er allerede rykket opad i et omfang, som breder sig til stadig flere råmaterialer, afgrøder, fødevarer og energi. Det forplanter sig så videre ned igennem varekæden frem mod de ting, som vi køber i butikker og ved e-handel. Hastigheden er højere nu til dags end førhen, idet alting styres stramt. Varelagrene holdes på et lavt niveau, så der er mindre buffer overskud til at regulere mangler. Der opstår derfor hurtigere problemer. En del af manglen på komponenter (især chips) er udløst af for hurtig stigning i outputtet hos bilfabrikkerne, som droslede kraftigt ned i 2020. Tiden vil løse disse flaskehalsproblemer, men det kan fortsætte året ud. Her er der også en påvirkning fra et boom i afsætningen af el-biler. Det rykker efter en årrække med lave salgstal for almindelige biler med forbrændingsmotor. Forbrugerne må have udskudt deres takt i udskiftning til en ny model. Samtidig var det på forhånd kendt, at 2021-modellerne omsider ville bringe en markant udvidelse af el-sortimentet. Udviklingen vil tage endnu mere fart i de kommende år. Det giver imidlertid også en forskydning i de input som kræves og dermed mangel/forsinkelser.
Virkeligheden melder sig på ny, og realøkonomien skal igen overtage opgaven som bærende kraft. Under Corona-krisen blev der fokuseret på digital omstilling og moderne IT-styret fjernbetjent servicering, hvor man så bort fra, at de nye og smarte digitale platformselskaber blot kom med nye metoder til at sælge reale aktiver, altså mellemhandlere. Leverandørsiden er gængs industri, og på købersiden er det almindelige behov som dækkes. IT-brug er bare ny, smart og påstået billigere.
Nu har ledelsen i virkelighedens firmaer med rigtige varer på hylderne (realøkonomien) fundet ud af, at de ikke er i IT-giganternes vold men faktisk har pricing power og råder over de afgørende kort. IT-fortryllelsen er ved at fordufte, og så skal der findes en mere velbalanceret ligevægt. Det vil også gælde for aktiemarkedet og peger i retning af en stor sektorrotation, der allerede er i gang.
Brølet fra startop inflationen må formodes at være holdbart. Det vil indebære, at prisløftet er holdbart og ikke vil falde tilbage igen. Realøkonomiens firmaer får et løft i overskudsgraden. Selskaberne vil næppe lade sig presse ned igen prismæssigt men fastholde en påkrævet forbedring.
Højere inflation vil skubbe renten opad, og det vil true et økonomisk opsving. Regeringer og deres nært tilknyttede centralbanker ønsker at fremme et robust økonomisk opsving. En afsporing som følge af et ryk opad i renten vil kunne udløse voldsom social og politisk uro. Det gælder om at udskyde enhver alvorlig trussel. Næsten alle erkender, at renteniveauet er uholdbart lavt men uanset det, vil man prøve at udskyde rentestigninger mest muligt.
Rykket opad i inflation kan nedtones. Det kan forklares med startop flaskehalse, og man må se på de langsigtede forventninger til inflationen. Beroligelseshypotesen fra Systemets side er, at der blot er tale om et forbigående startop fænomen. Mit gæt er dog, at proppen er sprunget ud af flasken, og perspektivet er, at der fremover formentlig vil blive tale om en væsentlig højere inflationstakt end gældende til og med 2019. Der er både tale om inflation fra Demand Pull (lav rente og stimulering via store statsunderskud) og Cost Push som følge af begrænset ekstra kapacitet i realøkonomien efter en fase (startede ved Finanskrisen i 2008 og er fortsat siden) med alt for lave investeringer.
Håbet fra centralbankernes side er derfor, at det vil lykkes at udbrede fortællingen om startop inflation som et forbigående fænomen. Dermed kan man fastholde lav rente nogle måneder mere og få skub i et økonomisk opsving. Uanset det peger pilen opad for renterne. Jo mere man udskyder processen, des kraftigere vil det kunne udfolde sig.
Læs også: DSV-chef advarer: Det kan være større end Suez-blokaden
Betydningen for aktierne
Når der er tale som bekymring for stigende inflation, skal man som investor lige lave et ordskifte til: stigende rente. Højere rente vil nedsætte kapitaliseringsfaktoren (P/E-tallet). Hele børsmarkedet skal med andre ord prissættes lavere - forudsat det var korrekt vurderet i udgangspunktet, og det er jo ikke sikkert.
På længere sigt kan obligationer vende tilbage som en relevant alternativ placeringsmulighed, men så skal renteniveauet i Euroland vel op over 3,0-3,5 pct. for en tysk 10-årig statsobligation (pt. ligger denne rente på -0,23 pct.). Der er altså langt op for renteniveauet, før TINA (There Is No Alternative til aktier) forsvinder. Enten kan man opfatte det som en stor sikkerhedsafstand og dermed tryghed, da det vil tage tid at nå derop. Eller man kan frygte en decideret afsporing med en krisesituation på rentemarkedet og dermed et pludseligt spring opad i renten af markant størrelse. Det svage punkt her er, at balladen er centreret i Euroland og ikke USA. Amerikanerne er ellers altid foran Europa, og det giver os mulighed for modtræk – men her står vi på åben mark.
Sektormæssigt vil traditionelle erhverv kunne klare sig langt bedre end IT (FAANG+) ved et skift til et mere normalt renteniveau, højere inflation og et politisk ryk i Eurolands afgørende nation, Tyskland, med magten på vej over i hænderne på folk med en mere blød og især grøn holdning. Valget til Forbundsdagen finder sted 26. september, og det kan blive en skælsættende dato for Europa. Men forventningerne til valgets udfald vil begynde at komme på bordet langt tidligere.
Nu skal man som investor til selv at overveje dette vigtige spørgsmål. Angela Merkels epoke er forbi. Efter samler kommer spreder. Det tyder unægtelig på højere inflation og meget højere rente.
Læs også: Nykredit: Europæiske aktier er nu de mest attraktive
Læs også: For tredje måned i træk: Nu stiger udbuddet af boliger
