Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Aktiemarkederne har været usædvanligt stille i de seneste tre uger. Selv om der fremlægges nyheder fra forskellige selskaber om overraskende udsving i salg og indtjening, så absorberes disse kursudsving uden at starte negative ringvirkninger.
Tal for forbrugernes indkøb på Black Friday ser ud til at ligge i den lave ende af skalaen, så man kan ikke påstå, at det buldrer derudaf. Folk holder på pengene, og problemet synes at være dyb uklarhed om økonomiens udvikling.
Læs også: 3 aktier Teknisk Set: Markedet er i hopla
Høj inflation, høje priser på energi, stigende renter, faldende boligpriser samt krigen i Ukraine. Jobsikkerheden vil blive angrebet ved en mulig recession, men uanset det er der fortsat flotte tal for beskæftigelsen i USA.
Tallene for vækst peger dog nedad. OECD vurderer et tempo i Q3 på kun +0,6 pct. (år/år), altså tæt på stagnation. Det er opgjort i reale mængder, idet inflation jo løfter tallene markant opad.
Købekraften ædes op af høje prisstigninger, men der er trods alt tale om reduceret udhuling, idet priserne på energi falder og delvis normaliseres. Desværre opstår der et efterslæb, når udviklingen atter går nedad. Denne træghed hjælper både opad og nedad, men vi glemte bare at værdsætte mekanismen i 2021 og 2022, hvor udviklingen rykkede mod Nordøst.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Min lille guide til det store obligationsmarked
Renteforhøjelser skal fastholde tilliden til centralbankerne
Inflationen er ude af kontrol. Balladepunktet er ikke kun kraftigt stigende forbrugerpriser, men ligeledes en enorm statsgæld og faldende politisk stabilitet. Vil de kommende generationer betale renter og afdrag, eller være sig selv nærmest?.
Udpumpningen af penge fra staten under Corona har givet en pengeflom. Fordelingen er et følsomt punkt, da mange borgere har en svag privatøkonomi. De store spændinger udmønter sig politisk i uenighed og konfrontationer, især i USA og England.
Læs også: For denne gruppe boligejere er friværdien snart væk
Balladepunktet er, at det er blevet umuligt at føre en virkelig stram pengepolitik. Rentevåbnet kan ikke benyttes håndfast til at banke efterspørgslen ned for at dæmpe inflationen effektivt. Man puster og har mel i munden, da to opgaver skal løses på en gang. Statsfinanserne vil blive ødelagt af højere rentebetalinger. Man søger at holde renterne nede, da den svage vækst ikke må ødelægges.
Banker og medier hjælper naivt med til at udbrede denne fortælling. Selv små renteforhøjelser omtales med alvor i stemmen: vi er helt overbevist om, at myndighederne har situationen under kontrol. Alt vil lykkes – før eller siden.
Læs også: Lau Svenssen: Der er mangel på gode aktier
Opgaven er at forhindre en pris-lønspiral - en Julestorm kan tænkes
Kernen i kampen og indsatsen er at forhindre start på en pris-lønspiral. Katten, som kendetegner prisstigningerne, er sluppet ud af sækken, og nu gælder det om at forhindre dannelse af en bølge, hvor lønningerne skubbes opad for at kompensere udhulingen af reallønnen.
Håbet og ønsket er, at inflationen kan holdes nede på det lave niveau, som kendetegnede årene efter Finanskrisen. Her fik vi minimale renter og en lav realrente – faktisk mere end godt var. Adgang til reelt gratis penge ved låntagning gav grundlag for store investeringer, især i fast ejendom. Kunstig vækst.
Læs også: Største fald i boligpriser siden finanskriseårene
En balancegang med stigende men fortsat lave real-renter vil næppe lykkes, men det kan tage tid at nå frem til den erkendelse. Best Case er en langstrakt stagnation i Vestlandenes økonomi.
Der findes imidlertid et andet våben i arsenalet, som med lidt behændighed kan tages i brug. Mankan prøve at udløse en form for chok i økonomien. Hvis der pludselig opstår en bølge af frygt for en hård økonomisk opbremsning, så vil vi almindelige borgere bremse hårdt op og geare ned for aktiviteten. Vi vil frygte, at tæppet bliver trukket væk under os. Pas på derude.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Der er stadig kræfter, som kan presse renterne helt i bund igen
Kurstab på aktier, højere renter og tab af gode jobs vil ryste os. På det punkt kan aktiemarkedet komme til at fungere som stedet, hvor en sten smides i vandet.
Økonomien kan blive ramt af en Julestorm, og det vil tage et par måneder at bringe ro over forholdene igen. Inflationen vil så blive standset af en brutal kriseopbremsning. Rentemøderne i næste uge, Fed d. 14. december og ECB d. 15 december, kan blive brugt til at sprede dårlig stemning. Er roen på børserne stilhed før storm?
Strukturen på børsmarkederne er følsom. Alt for store beløb dirigeres rundt ved hjælp af passive placeringsmetoder. Det betyder, at vognen let kan ryge i grøften, hvis alle løber samme vej på en gang.
Læs også: 5-procentlånet er lukket
Konsekvenser og udsigter
Meget tyder på, at centralbankerne ikke kan og vil bruge rentevåbnet med så stor styrke, som er nødvendigt. I stedet kan de prøve det omtalte psykologiske trick – skab frygt for en børsnedtur og store kurstab.
Det mest følsomme sted er IT-aktierne på Nasdaq-markedet i USA. Et afbræk og en krise i dette hotte markedssegment, kan bedre absorberes end en generel nedtur i aktiekurserne. Her er der meget at slide af i form af tidligere kursgevinster. Kurspendulet vil kunne svinge baglæns uden at smadre økonomien som helhed.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssens opsummering af aktieåret 2022: En stor Bear Market Test
Læs også:Lau Svenssen: GN er i spil
NYHEDER
Stor dansk aktie stiger kraftigt
