Lidt har også ret

Hvorfor er det, vi får af vide, at vi skal have x tusind kr. for at være kvalificerede som investorer? Hvad er det gode argument? Hvorfor har lidt ikke også ret, og hvornår opdager “sølvrævene”, at der har fundet en mindre revolution sted, når det kommer til gebyrer på investeringsområdet?

Der er relativt megen snak om, hvor mange penge man skal have, før det kan betale sig at investere. Men hele konceptet med “betale sig” gik fløjten, da konkurrencen på kurtagen - det gebyr vi betaler, hver gang vi køber og sælger et værdipapir - for alvor indfandt sig børsmæglerne imellem.

Det er sandt, at der var en tid, hvor det var dyrt at handle med aktier og andre værdipapirer, men det er simpelthen ikke tilfældet længere.

Efter minimumskurtagen faldt og nogle steder endda helt blev taget af bordet, gør det stort set ingen forskel længere, hvor meget eller lidt vi investerer ad gangen.

Lad os kigge lidt på, hvad vi egentlig kan vækste vores penge til på aktiemarkedet, som historisk set  over 100 år er steget 7 procent om året (S&P 500). En stigning der minder om den på boligmarkedet.

Hvis vi investerer en specifik sum penge i 10 år og betaler 0,5 pct. i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), er tallene som følger:
Over 10 år bliver 5.000 kr. til 10.000 kr. og 10.000 kr. bliver til 20.000 kr. Vælger vi at investere 20.000 kr., så bliver det til godt 40.000 kr. på 10 år.

Der sker altså en fordobling på 10 år, uanset hvilket beløb vi lægger ud med. Hvis vi i stedet lader pengene stå i 20 år, stadig til en ÅOP på 0,5 pct., er tallene som følger: Over 20 år, bliver 5.000 kr. til 20.000 kr. Og 10.000 kr. bliver til 40.000 kr. Vælger vi at investere 20.000 kr., bliver det til 80.000 kr. på 20 år.
Nu finder en firedobling altså sted over 20 år, igen uanset startbeløbet.

Men vi kan også tage udgangspunkt i, at vi investerer et beløb hver måned i 10 år, stadig med 0,5 procent i ÅOP. Investerer vi 100 kr. om måneden, bliver det til 17.500 kr. (afkast 5.500 kr.), en investering på 200 kr. om måneden bliver det til 34.500 kr. (afkast 10.500 kr.), og investerer vi 10.000 kr. hver måned, bliver det over 10 år til 1.730.000 kr. (afkast 530.000 kr.).

En løbende opsparing i aktiemarkedet kan altså generere enorme afkast på lidt længere sigt. Lad os derfor også se, hvad der sker, hvis vi i stedet for 10 år fortsætter opsparingen i 20 år. Stadig med 0,5 procent i ÅOP.

Investerer vi 100 kr. om måneden over 20 år, bliver det til 52.000 kr. (afkast 28.000 kr.). 200 kr. om måneden bliver til 104.000 kr. (afkast 56.200 kr.), og 10.000 kr. om måneden bliver til 5.209.000 kr. (afkast 2.809.000 kr.).

Som tallene tydeligt illustrerer, har lidt i den grad også ret. Uanset om vi så lægger 29 kr. oveni hver handel i gebyr eller 0,01 pct., så er det tydeligt, at lidt bliver til (meget) mere ad åre.

Og disse eksempler tager endda udgangspunkt i, at investeringen foretages via en fond, hvor vi hvert år afleverer 0,5 pct. til fondens forvaltere. Har vi en bred portefølje af enkeltaktier, der genererer markedsafkastet på 7 pct., kan vi i stedet lægge den halve procent oveni.

Så næste gang der er én, der fortæller dig, at du skal investere for et minimumsbeløb, så husk disse beregninger. Lidt har også ret. Og husk at “lidt” er relativt. Et afkast på 5.000-10.000 kr. er måske ubetydeligt for nogle, men værdifuldt for andre.

 

Læs også: Skomager, bliv ved din læst

Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter og skaber “rum for læring” på investeringsfeltet med sine to virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver desuden de to investorgrupper på facebook, Aktieklubben Danmark og Kvindelogen Investeret.