Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Den vestlige verden står i øjeblikket midt i en af de hurtigste stramninger af pengepolitikken i historien. Den amerikanske centralbank, Fed, har hævet styringsrenten med 4,5 procentpoint, og i Europa har ECB hævet renten fra -0,5 pct. til 2,5 pct. – alt sammen inden for det seneste år.
Den rigtige forståelse af, hvordan pengepolitikken påvirker økonomien, og ikke mindst i hvilket tempo det sker, er derfor afgørende for at give et fornuftigt bud på, hvordan økonomien vil udvikle sig det næste år.
Læs også: Maj Bank: Træd varsomt, hvis du vil investere bæredygtigt
Der går en rum tid, fra centralbankerne hæver renten, til forbrugere og virksomheder kan mærke det på deres økonomi. Pengepolitikken virker med forsinket effekt, da ændringerne skal igennem flere stadier, før de påvirker den økonomiske vækst og inflationen.
Blandt andet derfor kan centralbanker risikere at sende økonomien i recession, når de starter en cyklus af rentestigninger. Centralbankerne afventer nemlig ofte, at pengepolitikkens effekt kan aflæses i økonomiske data, og ændrer derfor først kurs, når det er for sent, og økonomien er på vej i recession.
Flere investorer og økonomer er bekymrede for, at centralbankerne i den nuværende række af rentestigninger vil lave samme fejl. Med til historien skal retfærdigvis siges, at det er meget vanskeligt at forudsige pengepolitikkens effekt på økonomien, samt hvor lang tid der går, før de pengepolitiske ændringer materialiserer sig.
Læs også: PFA: Sådan overdrager du formuen til næste generation
Milton Friedman var en af de første til at undersøge, hvor lang tid det tager for pengepolitikken at skabe realøkonomisk effekt. Friedmans analyse fra 1972 viser, at pengepolitiske stramninger i gennemsnit først rammer økonomien 16 måneder senere.
Efterfølgende studier har vist, at ændringer i pengepolitikken først slår igennem efter 12-36 måneder. Men den lange inkubationstid kan vise sig at være ændret. Et nyt studie fra Bank of England tyder nemlig på, at pengepolitikken nu rammer økonomien efter kun 6-9 måneder.
Tallene bakkes op af en analyse fra Goldman Sachs, der viser, at strammere finansielle forhold har størst effekt på BNP-væksten efter to kvartaler, ligesom Kansas City Fed kommer frem til, at effekten på inflationen i nyere tid er størst efter fire kvartaler.
Læs også: Maj Bank: Gold is money. Everything else is credit.
Selvom usikkerheden stadig er stor, er opfattelsen af, hvor hurtigt pengepolitikken rammer økonomien, ved at ændre sig, og det er positivt nyt for den nuværende makroøkonomiske situation.
Hvis pengepolitikken viser sin effekt hurtigere end tidligere, er risikoen for, at centralbankerne overdoserer stramningerne og trækker økonomien i recession mindre. Samtidig bliver det også nemmere for centralbankerne at rette op på eventuelle fejl, hvis økonomien viser tegn på, at pengepolitikken er blevet for restriktiv.
Ifølge de nye studier vil de nuværende pengepolitiske stramninger vise sin effekt løbende i 2023, og derfor gør centralbankerne klogt i at basere fremtidige pengepolitiske beslutninger på de nyeste tal om inflation, arbejdsmarked og vækst.
Inflationen er på vej ned, men arbejdsmarkedet og væksten viser stadig positive tendenser. Hvis disse tal fortsætter med at se fornuftige ud, skal investorerne være klar over, at centralbankerne vil fortsætte den stramme pengepolitik længere tid, end markedet i øjeblikket forventer.
Læs også: Maj Bank: Obligationer – forsikringen der forsvandt
Læs også: Simon Richard Nielsen: Mystiske bevægelser i det mytiske grundstof - guldprisen stiger
Europæiske forsvarsgiganter i rødt
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
Japanske aktier i rekordniveau
