Krig i Europa, stigende renter, inflation, en britisk regering i forbrugsamok og energikrise - der er rigeligt at forholde sig til. Men de tilsyneladende problemer i de to globale investeringsbanker Deutsche Bank og Credit Suisse er uden sammenligning det mest skræmmende denne første handelsdag i oktober.
Store investeringsbanker fungerer som modparter i myriader af transaktioner med finansielle instrumenter, der i sidste ende har til formål at afdække risikoen.
Systemet er i høj grad tillidsbaseret. Vel er aktørerne under nøje overvågning af alverdens finanstilsyn og centralbanker, men de daglige kontrakter bliver langet over disken i troen på, at alt er som det skal være.
Læs også: Credit Suisse-topchef forsøger at berolige investorer
Og et eller andet er angiveligt slet ikke som det skal være i Credit Suisse. Den helt store frygt er derfor, at Credit Suisse’s modparter mister tilliden og ikke længere ønske at handle med banken.
Mister Credit Suisse tilliden vil modparterne forsøger at trække sig ud. Og sker det på én gang er Credit Suisse færdige. Der er tale om højt gearet forretningsmodel. Mekanismen er ikke anderledes end hvis kunderne i en dansk bank på én gang ønsker at hæve penge. De penge findes ikke - bortset fra egenkapital og en del ekstra polstring. Banker lever jo bekendt af, at de penge vi har stående som indlån, bliver lånt videre ud.
Banker lever af tillid. Ordet kredit er direkte afledt af det latinsk verbum “credere” - at tro, at have tillid.
Forsvinder tilliden forsvinder banken.
Selv om ingen kender til de egentlige og mulige problemer i Credit Suisse kan mistilliden læses på de credit default swaps (CDS), som er knyttet til bankens obligationsudstedelser. CDS’er er en slags forsikring som ejerne af obligationer kan købe i det tilfælde, at udstederen ikke er i stand til betale.
Læs også: Så meget er storbankens aktie faldet i 2022
Når prisen på denne forsikring stiger på markedet, så indikerer det, at tilliden bliver lavere og lavere. Lige nu skyder prisen for Credit Suisse’ CDS’er i vejret til et niveau, der ikke er set siden finanskrisen, der for alvor brød ud, da en anden investeringsbank Lehman Brothers krakkede - netop fordi modparter trak sig på grund af bekymringen for bankens eksponering til boliglån med lav kvalitet i USA.
Udviklingen i Credit Suisse har fået topchefen Ulrich Koerner til at sende beroligende meddelelser til markedet. I sig selv kan det være et foruroligende tegn. Det er enhver bankmands mareridt, at skulle fortælle omverden: “Hey, alt ok her - vi er en stærk og god bank”. Det er præcis den tillid som skal komme fra markedet selv, og den virker som magnet, der tiltrække mere negativ fokus.
Omvendt kan topchefen ikke krybe i flyverskjul, da det også kan tolkes som et svaghedstegn.
Der er nok at bekymre sig om. At vi også skulle frygte for sundheden i to store europæiske banker var ikke lige det verden havde brug for lige nu.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Længe leve de finansielle markeder
Læs også: Tegner dystert billede: Globale cheføkonomer forudser recession i 2023
