Henter kommentarer

Aktieanalysechef: Det er fremtidens selskaber


De store amerikanske teknologiselskabers regnskaber har løftet stemning trods coronaspredning og frygten for dårlige regnskaber.

Sådan lyder det fra aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank om det marked, der møder investorerne i august.

»Vi har set meget stærke tech-regnskaber fra USA, som i den grad har understreget det indtjeningsmæssige lederskab i USA. Det, at teknologi fylder meget i USA, er en fordel for indtjeningsudviklingen på det amerikanske marked, «udtaler han.

Han hæfter sig ved, at fire af de store amerikanske teknologikæmper kom med stærke regnskaber. Det gælder særligt Apple, Facebook, Amazon, som slog forventningerne, og i mindre grad Alphabet.

»Det er bemærkelsesværdigt i en indtjeningstid, hvor mange andre selskabers regnskaber er smadret. Det er en nem historie at købe sig ind i. Den trend, der var inden coronaudbruddet, ser bare ud til at være forstærket. Det vidner om, at det er fremtidens selskaber,« udtaler han.

Han vurderer, at teknologiselskabernes indtjening har hjulpet på stemningen. Det sker i en tid, hvor vi med hans ord oplever en 'meget, meget høj likviditet', fordi blandt andre den amerikanske centralbank pumper penge ind i markedet, forklarer Jakob Pedersen.

Det har sendt aktierne i vejret, og derfor ser prisfastsættelsen også meget højt ud, og det sker samtidig med, at vi ser, at coronavirussen fortsætter med at brede sig, og hvor vi oplever nålestiksnedlukninger.

Han fremhæver, at vi snart får regnskaber herhjemme, hvilket vil kunne give det danske marked retning.

»De danske aktier er lige nu ekstremt dyrt prisfastsat. Der er ikke plads til at ramme ved siden af skiven,« udtaler Jakob Pedersen.

Læs også: Aktiedirektør om danske aktier: Det kan blive kursdrivere

Læs også: Dagens top 3 markedsnyheder