Henter kommentarer

Aktiechef advarer: Himmelstormerne kan stå over for kursfald


Der er kommet fornyet pres på det teknologitunge indeks Nasdaq.

Det vurderer Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, efter Nasdaq onsdag faldt med over 1 pct.

»På få dage er en stor del af indeksets afkast forsvundet,« skriver Lars Hytting i en kommentar og tilføjer.

»Med udsigt til regnskaber fra de store amerikanske teknologiaktier, så har jeg en fornemmelse af, at de skal levere bedre end ventet (for ikke at skuffe). Er markedet 'endelig' begyndt at vågne, og lige give valuation et serviceeftersyn?«

Læs også: Storbank: Her er 38 vinderaktier, der kan slå markedet

S&P 500-indekset havde ligesom Nasdaq mere besvær end gavn af teknologiaktierne onsdag, hvor indekset faldt med 0,6 pct., og det var der en helt bestemt grund til. Det kan du læse mere om her.

Både i Nasdaq og S&P 500 har man kunne finde himmelstormere som Nvidia, Micron og KLA Corp. i den kedelige ende onsdag, hvor de har virket som en klods om benene for indeksene.

Alle tre aktier har ellers nydt godt af AI-bølgen, hvilket har betydet, at de er steget til astronomiske højder det seneste år.

Siden årsskiftet er Nasdaq og S&P 500 henholdsvis steget med omkring 4 pct. og 5 pct.

Læs mere: Hvis strateg fik penge tilbage i skat, ville han købe disse to aktier

Læs mere: Fortsat høje renter sikrer Nordea tocifret milliardoverskud