Henter kommentarer

| Opdateret

Aktiechef advarer: Risikoen for et aktiedyk er vokset


Risikoen for et aktiedyk er vokset.

Det vurderer Philip Jagd, der er aktiechef hos Sampension, ifølge Børsen. Udmeldingen skal ses i lyset af, at der mandag og tirsdag har været brede kursfald, der især har ramt vækstaktierne. Sampensions aktiechef fokuserer især på, at kursstigningerne er stukket af fra indtjeningen i flere selskaber, særligt uprofitable teknologi- og bilselskaber.

Læs også: Aktiechef advarer: Disse aktier er rigtig farlige lige nu - der lurer et blodbad

»Det kan godt skabe noget bølgegang. I en korrektion, hvor markedet sætter sig 5-10 pct., er der enkeltaktier, der sætter sig 20 pct. Derfor er det måske klogt at flytte en fod over i den anden side af jollen, så du har en god bredstående position og er klar til, at markedet skubber lidt til dig, uden du vælter,« siger Philip Jagd til Børsen.

Danske aktier er ikke faldet så kraftigt på en enkelt handelsdag - som tirsdag - siden nedturen 23. marts sidste år, hvor coronakrisen sendte chokbølger igennem aktiemarkedet. Til sammenligning faldt C25-indekset 3,2 pct. tirsdag, mens det danske eliteindeks faldt 4 pct. 23. marts 2020. De er faldet på grund af coronafrygt og højere renter. Det har fået investorer til at sælge ud af især danske aktier, der ifølge Nordea er både er rentefølsomme og højt prisfastsat.

Læs også: Nordea-strateg: Disse tech-aktier ville jeg satse på

Servicekoncernen ISS, Danske Bank, isoleringskæmpen Rockwool og forsikringskæmpen Tryg slap billigst. De aktier, der blev hårdest ramt, var ifølge MarketWire dyrt prissatte aktier som Coloplast, DSV og Demant.

Når renteudviklingen følges så nøje af investorerne, skyldes det, at den forventede indtjening i forbindelse med værdiansættelse af en virksomhed hvert år skal fratrækkes, hvad man ellers ville kunne tjene, hvis pengene var placeret i en amerikansk statsobligation.

Læs også: Danske Bank forventer større nervøsitet i markedet: Disse aktier bør du satse på

Den regnetekniske manøvre kaldes en tilbagediskontering. De virksomheder, hvor forventningerne til den fremtidige indtjening er størst, bliver derfor også relativt begunstiget på aktiemarkedet, når renterne falder. Den indtjening, man forventer i fremtiden, slår med andre ord fuldt ud igennem i prisen på en virksomhed, hvis renten er 0. Sagt på en anden måde så gør stigende renter selskabernes pengestrømme ude i fremtiden mindre værd målt i nutidskroner, hvilket især rammer vækstaktierne.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Børshus til investorer: Det skal du ikke have for meget af i porteføljen

Læs også: 3 mulige vinderaktier: 'Det er et fantastisk godt selskab