Henter kommentarer

Aktiedirektør om særlig bølge: Jeg tror, at vi kun lige er startet


En grøn aktiebølge er skyllet henover verden.

Men den massive pengestrøm ind i grønne aktier er kun lige begyndt. Det mener blandt andre Tue Østergaard, der er direktør i HC Andersen Capital, ifølge Børsen.  Han forklarer, at lave renter får en afgørende betydning for aktierne fremover.

»Det betyder, at vækstaktier bliver priset ind i himlen i forhold til value-aktier. Det har vi set de sidste 10 år, i takt med at renten er faldet. Derfor tror jeg, at vækstaktier, grønne aktier og tech-aktier stadig vil være dem, der har klaret sig godt om 10 år. For jeg tror, at vi kun lige er startet på den grønne bølge,« siger Tue Østergaard til Børsen.

Læs også: Storbank: Derfor bliver value-rotationen kun midlertidig

Han har tidligere forklaret, hvorfor han derfor også med egne ord er 'monster bullish' på danske aktier.

»Der kommer penge ind i bæredygtige fonde og en meget vigtig del af vores indeks er Vestas og Ørsted, og de bæredygtige fonde vil vokse helt grotesk de næste mange år og det er sådan, at Vestas og Ørsted er en del af det indeks, som de her fonde tracker, så efterspørgsels-komponenten er enormt høj, så jeg tror faktisk, at det forholder sig omvendt. Lige præcis fordi de danske aktier har nogle andre karakteristika, end man kan få i Tyskland og Sverige, så vil det trække de danske aktier op,« udtalte Tue Østergaard i aktiepodcasten Millionærklubben.  Det kan du læse mere om her.

Læs også: Dansk kapitalforvalter om 3 megatrends: 'Du kan ikke, ikke være med på det her'

Læs også: Spændende ETF'er: Her er 3 bud på langsigtet gevinst