Henter kommentarer

Analytiker frygter aktionærerne vil blive ramt af værditab

Her ser en familie demoflyvningen med et Boeing 737-800 passagerfly fra TAROM-selskabet under Bucharest International Air Show 2024 i Bukarest i Rumænien 31. august 2024.
Her ser en familie demoflyvningen med et Boeing 737-800 passagerfly fra TAROM-selskabet under Bucharest International Air Show 2024 i Bukarest i Rumænien 31. august 2024. Foto: Robert Ghement/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Boeing oplevede tirsdag et betydeligt fald i aktiekursen efter en nedjustering fra investeringsbanken Wells Fargo. 

Aktiekursen faldt 7,3 pct. i slipstrømmen på, at Wells Fargo sænkede dets anbefaling på Boeing-aktien fra 'ligevægt' til 'undervægt', bemærker Sydbank. 

Den amerikanske storbank sænkede også sit bud på, hvor højt Boeing-aktien kan flyve - fra 185 dollar til 119 dollar.

Wells Fargos analyse indikerede, at Boeings cash flow forventes at toppe i 2027. Kombinationen af forventede høje udviklingsomkostninger fremadrettet betyder ifølge analytikeren, at flyproducenten muligvis skal søge ny kapital fra investorer. 

Det er en børsmanøvre, hvor selskabet går på pengejagt blandt investorer. De får mulighed for at købe Boeing-aktier med rabat. Aktierne er nogle, som Boeing trykker flere aktier. Det vil alt andet lige udvande eksisterende aktionærer, fordi selskabets værdier og fremtidig indtjening spredes ud på flere aktier.

Vurderingen afspejler en udfordrende tid for Boeing, der står over for betydelige omkostninger og økonomiske beslutninger i de kommende år.

Hvis du gerne vil komme tættere på Boeings forretning og produkter, kan du blandt andet se Netflix-dokumentaren 'Downfall: Sagen mod Boeing'. Den går tættere på to flykatastrofer, der har flyproducenten.

Dokumentaren efterlader ifølge en anmeldelse i New York Times seerne med indtrykket af, at flyproducenten satte indtjeningen over flysikkerheden. Et lignende indtryk har man fået hos Los Angeles Times:

»Der er masser af foruroligende afsløringer, men det er helheden af ​​Boeings selvsaboterende, pengeslugende nedstigning – startende med et skift i lederskab efter fusionen i 1990erne – der viser, hvor uansvarlig virksomhedsforvaltning er en global skade, der er værd at rette op på,« lyder det i en anmeldelse hos avisen. Det kan du læse mere om her.