Henter kommentarer

Annoncerer milliardsamarbejde med Nvidia: Kriseramt chipkæmpe står til stigning på 30 pct.


Den amerikanske chipkæmpe Intel står til at blive sendt i vejret, når det amerikanske aktiemarked åbner klokken 15.30.

Lige nu stiger Intel-aktien med 30 pct. i formarkedet, som er en uofficiel handel, før børsen åbner.

Den vilde kursudvikling sker, efter den anden amerikanske chipkæmpe Nvidia har annonceret en investering på 5 mia. dollar i Intel.

I samme omgang har Nvidia meddelt, at de to selskaber sammen vil udvikle mikrochips til computere og datacentre.

Bloomberg News kalder det et et overraskende træk for at støtte en skrantende ærkerival.

Intel har haft mange problemer de seneste år. Selskabet har gentagne gange satset på de forkerte produkter, og på samme tid blevet overhalet af sine konkurrenter.

Problemerne har afspejlet sig i aktiekursen, og Intel-aktien er blevet halveret over de seneste fem år.

Modsat har Nvidia klaret det fremragende de seneste år, hvor selskabet har sat sig på markedet for de avancerede mikrochips, der skal bruges til kunstig intelligens. Det er noget investorerne kan lide, og de har sendt Nvidia-aktien op med knap 1300 pct. de seneste fem år.

Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer