Henter kommentarer

Blandet handelsdag i vente - her er torsdagens finansielle overblik

Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Godmorgen og velkommen til ugens næstesidste børsdag. 

Onsdag nåede det amerikanske brede S&P 500-indeks en ny kursrekord på over 6.750 - stemningen i dag er dog mere afdæmpet.   

Det er også værd at bemærke at Israel og Hamas er påbegyndt fredsforhandlinger. Trump meddelte torsdag morgen, at Israel og Hamas er blevet enige og har underskrevet første fase af en fredsaftale.

Det får olieprisen til at falde en smule, bemærker Sydbank. 

Vi begynder den finansielle overflyvning længere østpå i Asien, hvor børshandlen allerede er i gang.

Investorer fortsætter med at købe op i japanske aktier. Japanske aktier er steget i løbet af ugen og de fortsætter op torsdag i en grad, så det toneangivende japanske aktieindeks - Nikkei 225 - stiger 1,2 pct.

Kinesiske aktier handles torsdag fladt. Det ses i Hang Seng-indekset, der ligger lige omkring 0 pct, viser Bloomberg-data.

Europæiske aktier står til at åbne med et fald på 0,3 pct. Det viser futures for Stoxx50-aktieindekset.

Amerikanske aktier står til at falde en smule, når børshandlen skydes i gang kl. 15.30. Det viser futures for det store, brede S&P 500-indeks, det teknologitunge Nasdaq-indeks og Dow Jones-indekset. De tre toneangivende aktieindeks står til at falde mellem 0,02-0,1 pct.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der stiger.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu godt 61,66 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu næsten 66 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er steget det seneste døgn, og det gyldne metal er nu blevet næsten 54 pct. mere værd i år. Guldet handles til en pris på 4.038 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,9 pct. i det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 122.202 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Vildt prisridt fortsætter: Kaster om sig med tusindkronesedler

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer