Henter kommentarer

Strateg fremhæver investeringsmuligheder i guld, men kommer med advarsel: 'Fare for en boble'

Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen er nordisk investeringsstrateg i Saxo Bank
Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen er nordisk investeringsstrateg i Saxo Bank Foto: PR-foto
Vis mere

Guldprisen er fløjet op de seneste to år, og tirsdag rundede den 4.000 dollar for en troy ounce.

Der er flere muligheder for at investere i gulds himmelflugt, men investorerne skal passe på, lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg hos Saxo Bank. Man risikerer nemlig at komme for sent til festen.

»Det er vores indtryk, at der er rigtig mange privatinvestorer over hele verden, som kaster sig over guld, og det er der, at tingene går lidt for stærkt, så der er fare for en boble,« lyder det fra strategen, som tilføjer:

»Det betyder ikke, at det ikke kan fortsætte et par måneder endnu, men man skal vide, at man er meget sent til en fest, som har været i to år.«

Guld er nemlig siden starten af 2024 steget med over 100 pct. i værdi, og prisen er fordoblet fra omkring 2.000 dollar til 4.000 dollar.

Det er ikke kun guld, som er stukket afsted. Mange guldmineselskaber er også skudt i vejret, og nogle er endda steget mere end guld.

»Det går lidt hurtigere begge veje for guldmineaktier i forhold til selve råvareprisen,« siger Oskar Barner Bernhardtsen og tilføjer:

»Det er en lidt mere risikofuld måde at investere i guld på, fordi de rykker sig mere. Man skal tænke over, om guldprisen skal op eller ned, og man må bare sige, at det har været en meget populær handel de sidste par måneder.«

Han fortæller, at man skal gøre sig nogle overvejelser, inden man køber en guldmineaktie. Selskaberne kan nemlig have forskellige metaller som kobber og sølv, og så betyder placeringen af minen også noget.

»Der skal man rigtig ind og nørde i de enkelte mineselskabers forskelle,« siger han.

Hvis man gerne vil investere i guld, så kan man overveje de største guldmineselskaber i VanEck Gold Miners ETF'en, fortæller Oskar Barner Bernhardtsen. Han peger dog også på, at ETF'en i sig selv er en mulighed. 

Her er de største guldmineselskaber i VanEck Gold Miners ETF'en, og hvor meget de er steget i år.

Læs også: 

Læs også: Dansk fond har gjort Novo til sin største position: 'De står et bedre sted om nogle år'

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer