Trodser boble-frygt: Der er stadigvæk gode investeringer

Investorer, der frygter en kunstig intelligens-boble, behøver ikke holde sig tilbage.
Det mener Josh Brown, CEO og medstifter af Ritholtz Wealth Management. Han peger på, at der stadigvæk kan være gode investeringsmuligheder, skriver CNBC.
»Selvfølgelig er der en boble, men det betyder ikke, at der ikke findes attraktive projekter, som vil få verdensomvæltende resultater,« siger Brown til CNBC og tilføjer:
»Man bør ikke sige, at bare fordi der er noget spekulativ aktivitet, så er alt spekulativ aktivitet.«
Den vilde vækst som følge af kunstig intelligens-hypen ses tydeligt i flere aktier.
Chipkæmpen Nvidia, der er blandt de helt store vindere, er steget mere end 1.200 pct. de seneste fem år.
Læs også: Stor investeringsbank: Rødglødende tech-aktie er værd at købe
Josh Brown understreger, at selvom der investeres milliarder af dollars i den nye teknologi, vil ikke alle investeringer give et godt afkast.
Når den nuværende boble springer, vil det næppe føre til en katastrofal nedsmeltning af markedet, ifølge investoren. I stedet forventer han en mere afmålt korrektion:
»For det meste vil man bare se visse selskaber kollapse, man vil se virksomheder blive mindre værd, og et par år med moderat aktiekursvækst,« forklarer han og afslutter:
»Det behøver ikke at betyde, at Nasdaq falder med 85 pct.«
Læs også: Amerikansk gigant forvandlet til drømmeaktie - ekspert sætter ord på, hvad der er sket
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer




