Henter kommentarer

Porteføljeforvalter: Derfor skal du have udbytteaktier


Der er flere grund til at overveje at få udbytteaktier ind i porteføljen. Det fortæller Michael H. Clemens, der er chefporteføljeforvalter for den danske kapitalforvalter BankInvests aktiefond ‘Højt Udbytte Aktier’.

Udbytteaktier har nemlig i gennemsnit historisk set gjort det bedre end det generelle aktiemarked. Derudover har udbytteaktier givet et bedre afkast med en lavere risiko.

Han fremhæver også, at udbytteaktier gør det bedst, når aktiemarkedet som helhed gør det dårligt.

»Udbytteaktier gør det bedst, når aktiemarkederne falder. De falder mindre, når kurserne falder meget, mens de omvendt stiger lidt mindre, når kurserne stiger,« forklarer han.

Se listen: Her er 64 stærke udbytteaktier

Det er mindre udsving på vejen op og på vejen ned, og hvis du lægger det sammen, er der et lille plus til fordel for udbytteaktier, fortæller Michael H. Clemens.

Det er et træk ved udbytteaktier, der historisk set har været gældende mere eller mindre i hele verden.

Langsigtede investorer har historisk fået et bedre afkast med mindre risiko, påpeger han.

Hvis du er kortsigtet, så kan du opstille et scenarie, hvor aktiemarkedet et år stiger 25 pct. Så skal du selvfølgelig ikke have udbytteaktier, men aktier, der er mere fart i. Så ville dine aktier måske stige 25 procent, mens dine udbytteaktier eksempelvis kun ville stige 20 pct. Men hvad nu, hvis du tager fejl?

Læs også: Storbank advarer: Vaccine kan vende rundt på markedet

Hvad nu, hvis aktiemarkedet falder med 20 procent, så kan det være, at dine udbytteaktier kun falder 15 pct, forklarer chefporteføljeforvalteren. Hvis du ikke ved, om markedet skal op eller ned, har du med andre ord en bedre risikoprofil ved at lægge dig i udbytteaktier. Dertil kommer, at du også får udbytter, påpeger chefporteføljeforvalter.

»Det er altid risikabelt, hvis du kun har én aktie, men hvis du har en diversificeret portefølje, så er ‘udbytte’ næsten lige så sikkert som amen i kirken,«udtaler Michael H. Clemens.

Han påpeger, at det mest sikre ved aktier er, at de er usikre - ingen ved, om de skal stige eller falde - men det andet mest sikre er imidlertid udbytte.

Udbytte er meget mere stabilt, end andre forhold, der har med aktier at gøre, eksempelvis kurs, resultat og EPS, forklarer han.

Geninvestering af udbytte

Har du udbytteaktier gælder det om at geninvestere dit udbytte.

Ved at kontinuerligt at geninvestere dit udbytte, så rammer du både de tidspunkter på aktiemarkedet, der viser sig at være henholdsvis dyre eller billige.

Når aktiemarkedet er rigtig dyrt, er dividend yield lavt, fordi så er aktiekursen presset i top. Dividend yield er udbyttet i procent af aktiekursen  Hvis du eksempelvis har to pct. i dividend yield, geninvesterer du dem i dyre aktier. Men på bunden - når kurserne er lave - er dividend yield eksempelvis fire pct., som du så geninvesterer i billige aktier.

På den måde ender du med at købe for fire procent billige aktier og to procent dyre aktier, hvilket i gennemsnit giver dig en smart geninvestering henover årene, forklarer Michael H. Clemens

Det er sjældent blandt udbytteaktier, du finder kursraketterne, når aktiekurserne stiger til vejrs. Men når opsvinget bliver afløst af turbulens eller nedgang på markederne, klarer udbytteaktierne sig traditionelt bedre end aktierne generelt. Vis mere

Han peger samtidig på, at man virksomheder gennemfører aktietilbagekøb eller køb af andre virksomheder, når aktiekursen er høj i stedet for også de år, hvor aktiekursen er lav.

»Mange virksomheder køber aktier tilbage til kurser, der er over gennemsnittet, hvilket jo er uhensigtsmæssigt,« fortæller Michael H. Clemens.

Det er derfor bedre givet ud at købe aktier i selskaber, som køber aktier tilbage hvert eneste år i stedet for kun de år, hvor det går godt, påpeger han.

Udbytte for egne penge

Det er samtidig vigtigt, at selskaber, der betaler udbytte, har en bæredygtig forretning.

»Det er vigtigt, at selskaberne kan betale udbytte af driften i stedet for lånte penge i banken. Hvis selskabet gør det, kan investorerne kommer gruelig galt afsted,« påpeger Michael H. Clemens.

Det er en dårlig kombination, hvis selskabet betaler højt udbytte, men har høj gæld. Dem som har lånt selskabet penge har altid førsteret til pengene og banken kommer altid før aktionærerne, så undgå udbytteaktier med for megen gæld, for du kommer i anden række, hvis det går galt, påpeger Michael H. Clemens.

Al udbytteinvestering - og al anden investering i øvrigt - falder tilbage på cashflow. Hvis udbytterne og aktietilbagekøbene ikke er dækket af cashflow, så ender det galt på et eller andet tidspunkt, forklarer han.

»Man skal være sikker på, at udbyttet er bæredygtigt, så det kan blive ved år efter år. Det er ikke vigtigt, hvad der blev betalt sidst år, men at selskabet kan gør det næste år og året efter. Derfor må selskaberne heller ikke betale for meget i udbytte. Hvis dividend yield er for højt, kan det være et faresignal om, at der kan være noget galt. At det udbytte måske ikke kommer næste år,« udtaler han.

Tradition for udbytter

Der findes forskning, der viser, at hvis et selskab har betalt udbytter mange år træk, så er der mindre risiko for, at selskabet fusker med regnskaberne. Hvis pengene skal ud i form af udbytter, så må de jo komme ind i form af resultater og cash flow, forklarer Michael H. Clemens.

Mange direktør får desuden løn alt efter, hvor stor virksomheden er. Derfor kan det virke som om, at mange direktører bare går ind for at købe selskaber op og blive store, fortæller Michael H. Clemens.

- Men hvis du i forvejen har lovet 50 pct af årets overskud væk til udbytte, så er der kun halvdelen af pengene tilbage til 'tant og fjas'. Der er simpelthen færre penge til tant og fjas i udbytteselskaber, forklarer han.

Man er med andre ord mindre underlagt direktørens luner, når man investerer i selskaber med rimelige udbytter.

Hvis direktøren vil et eller andet, må han komme med hatten i hånden og bede om penge. Det er god corporate governance. Der behandler du mindretalsaktionærer, altså almindelige mennesker, godt ved at udbetale udbytte, lyder det fra Michael H. Clemens.

Læs også: Warren Buffetts ændringer vækker undren

Læs også: Lars Tvede: Der er en stor flugt fra kontanter i gang