Henter kommentarer

Chokmelding fra direktør i storbank: Stopper efter næsten 5 år


Direktøren i storbanken HSBC, Noel Quinn, har valgt at stoppe efter næsten fem år.

Det kommer som en stor overraskelse, skriver finansmediet Bloomberg.

»Efter fem intense år er det nu tid til, at jeg får en bedre balance mellem mit personlige liv og mit arbejdsliv,« skriver den afgående direktør i en meddelelse ifølge finansmediet.

Udmeldingen fra direktøren kommer på dagen, hvor banken har offentliggjort regnskab for første kvartal.

HSBC har hovedkvarter i London. Banken har aktiver for omkring 3.000 mia. dollar., hvilket gør HSBC til en af verdens største banker.

Storbanken har startet processen med at finde en ny topchef, og kigger på båden interne og eksterne kandidater.

HSBC-aktien er det seneste år steget med over 17 pct.

Læs mere: I dag kommer en ny aktie på den danske børs

Læs mere: Pengene strømmer ind hos nordisk våbenselskab: Overgår forventningerne i nyt regnskab