
Aktien hos energikæmpen Ørsted fortsætter med at stige, efter at selskabet torsdag holdt kapitalmarkedsdag.
Ørsted-aktien er således steget med 5,7 procent ved middagstid fredag.
Læs også: Den største fare ved P/E-tallet
På Ørsteds kapitalmarkedsdag torsdag kom det frem, at selskabet blandt andet sætter højere forventninger til investeringerne i perioden 2023-2030.
Ørsted forventer således at investeringerne frem til 2030 vil løbe op i 475 mia. kr., mens der for perioden 2020-2027 er udsigt til investeringer på 380 mia. kr. mod tidligere udmeldte 350 mia. kr.
Derudover hævede energikoncernen også forventningerne til driftsindtjeningen målt på EBITDA for hele koncernen i 2030. Den vil ligge på mellem 50-55 mia. kr, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig indtjeningsvækst på 14 pct., skriver Marketwire.
Torsdag steg Ørsted-aktien med 5,1 pct. De seneste tre måneder er aktien steget med 12,2 pct.
Læs også: SAS boykotter amerikansk gigant - de er blevet sortlistet
Læs også: Toppen i Jyske Bank køber op